Sådan holder du rotten fra døren

En skadedyrsbekæmper kommer med en række råd til, hvordan man slipper for den ubudne gæst

Offentliggjort Sidst opdateret

Man kan selv gøre meget for at undgå, at rotten kommer på besøg. 

Skadedyrsbekæmperen Kristian Skjoldager har delt sine bedste råd med jv.dk

Luk spisekammeret

Dyrefoder og madvarer er et stort trækplaster for rotten, så derfor gør man klogt i ikke at have det stående i åbne poser og pakker - men i stedet opbevare det i tætte beholdere med låg. 

Skraldespande er desuden et sandt spisekammer for rotten, så det er vigtigt, at de er ordentligt lukket.

Man skal også være opmærksom på, at skadedyret ynder at slå sig ned i byggeaffald og kompostbunker. 

Hold øje med mulige indgange

Man kan blokere adgangen for rotten ved at sikre sig, at den ikke kan slippe ind i huset via kloakker, riste og ventilationer. 

Generelt skal man holde øje med huller og mulige indgange. En rotte skal nemlig ikke bruge et hul, der er større end to fingre for at komme ind.

Det kan desuden være en god idé at få installeret en rottespærre i kloakken. 

Alle vil gerne slippe for at støde på en rotte i hjemmet. (Arkivfoto).
Alle vil gerne slippe for at støde på en rotte i hjemmet. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS