Sådan holder du avocado moden

Det kan være svært at finde modne avocadoer i supermarkedet, men når det lykkes, har du fat i en unik frugt. Her er nogle tips til at få mest muligt ud af den

Offentliggjort Sidst opdateret

Med sin grønne cremethed er avocadoen en lækker frugt. Den kan dog også være udfordrende.

Frugten er nemlig enten hård og uspiselig, hvis den åbnes for tidligt, eller brun og harsk, hvis den åbnes for sent. Den er dog også helt unik, når det lykkes.

- Den har den her fede cremethed, som ingen andre frugter eller grøntsager har. Den kan tilføre så meget lækkerhed til et måltid, siger Sanne Holden Venlov, der er kok og grøn udvikler hos Aarstiderne.

Her er nogle af de bedste tricks til at få det optimale ud af din avocado.

1) Se, om avocadoen er moden.

Står du i supermarkedet, kan det føles som russisk roulette at vælge den perfekte avocado uden at klemme dem alle sammen til ukendelighed. Du bør dog ikke klemme, men derimod fjerne knoppen på toppen af frugten.

- Hvis den er lysegrøn eller gullig nedenunder, så er avocadoen moden. Hvis den derimod er brun, så er den overmoden, mens en grøn farve ses hos den umodne avocado, siger Sanne Holden Venlov.

Hvis du alligevel har trykketrang, så skal du mærke oppe langs stilken. Det er nemlig her, avocadoen sidst bliver moden, forklarer Sanne Holden Venlov.

2) Læg den med andre frugter.

Er uheldet ude, og du kommer hjem med en umoden avocado, så er der råd for det. Du kan lægge den i en skål sammen med for eksempel æbler, tomater og citrusfrugter.

- De udskiller den gas, der hedder ætylen. Den virker modnende på avocadoen, som er ætylen-følsom, forklarer Karin Østergaard, der er lektor på VIA University College, hvor hun blandt andet underviser i fødevareteknologi.

Du kan også fyre endnu mere op under modningen, hvis du lægger avocadoen i en frysepose på køkkenbordet sammen med en af de ætylen-udskillende frugter.

Så holdes gasarten nemlig i et lukket miljø.

3) Smid den i køleskabet.

Skal du have en moden avocado, er det vigtigt, at du opbevarer den ved stuetemperatur. Avocadoen modner nemlig ikke i køleskabet, men bliver derimod gummiagtig i teksturen.

Selv om det ikke fungerer til modning, så kan du sagtens udnytte det til din fordel.

- Når din avocado er moden, så kan du lægge den i køleskabet. Så holder den sig længere, siger Sanne Holden Venlov.

Inden du gør det, kan det være en idé at dryppe avocadokødet med citronsaft, hvis du har flækket den.

- Bruning kræver ilt, og derfor kan det være en fordel at dryppe en antioxidant som citronsyre på kødet. Den trækker nemlig ilten til sig, siger Karin Østergaard.

4) Frys den.

Vil man gerne have sin avocado til at holde endnu længere, så kan man smide den i fryseren.

- Hvis du vil bruge den til en avocadomad, så skal du ikke gøre det, men vil du lave guacamole, smoothie eller andet med blendet avocado, så kan du sagtens putte den i fryseren, når den er moden, og så hive den op senere, siger Sanne Holden Venlov.

En avocado kan holde sig i månedsvis i fryseren, og selv om det går lidt ud over teksturen, så beholder den både smag og vitaminer.

Der findes mange forskellige avocadosorter. Den mest populære er hass-avocadoen, der kommer fra USA. (Arkivfoto).
Der findes mange forskellige avocadosorter. Den mest populære er hass-avocadoen, der kommer fra USA. (Arkivfoto).

Mættede og umættede fedtsyrer - Hvad er forskellen?

Man er nødt til at have fedt i kosten. Kroppen har nemlig brug for fedtstoffer, men nogle typer af fedt er bedre for kroppen end andre.

Der er to typer af fedtstoffer: Mættede og umættede. De umættede fedtstoffer kan derudover blive inddelt i enkeltumættede og flerumættede fedtstoffer.

Det mættede fedt bliver hårdt i køleskabet, og det umættede fedt er blødt eller flydende.

De umættede fedtstoffer er sundere end de mættede fedtstoffer. Derfor er det bedst at bruge mest af det umættede fedt i kosten.

Du kan få umættede fedstoffer fra blandt andet: Avocado, oliven, nødder, fede fisk som makrel og plantemargarine.

Du kan få mættede fedtstoffer fra blandt andet: Smør, bacon, piskefløde, sødmælk, ost, hård stegemargarine og friturefedt.

Kilde: Femina & Hjerteforeningen

Powered by Labrador CMS