Sådan har hun det
Ifølge paladset i Monaco er fyrstinden heldigvis i bedring
Monegaskerne havde håbet, de ville få fyrstinde Charlene at se i dagene den 26. og 27. januar, hvor miniput-nationen fejrer sin skytshelgen Sainte Dévote.
Men hun dukkede ikke op.
Stadig i behandling
Charlene er stadig i behandling og rehabilitering på en klinik udenfor Monacos grænser, efter hun nu snart i et helt år har kæmpet mod sygdom.
Men det går heldigvis i den rigtige retning for fyrstinden. Det fremgår ifølge Hello Magazine af en ny erklæring fra paladset.
Har brug for ro
I erklæringen fortæller paladset, at fyrstinden er i bedring, men at hun stadig har brug for ro. Desuden, at hun skal i behandling for tandproblemer de næste uger.
I meddelelsen fra paladset benytter Charlene også selv lejligheden til at henvende sig direkte til monegaskerne.
- Glæder mig til igen at kunne bruge tid sammen med jer, når helbredet tillader det, meddeler hun.