Sådan gør vi når krisen kradser

Danskernes forbrugsmønster ændrer sig i takt med, at priserne stiger

Offentliggjort Sidst opdateret

Ændres økonomien med et negativt fortegn, ændres forbrugeradfærden.

Her står maden og de daglige indkøb for skud.

- Folk skifter butik og køber mere discount, siger Lotte Holm til Newsbreak.dk.

Lotte Holm er professor ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering på Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og har sammen med kolleger stået for projektet "Food in Turbulent Times".

Danskernes forbrugsmønstre ændrer - måske ikke overraskende - sig i takt med, at rådighedsbeløbet falder.
Danskernes forbrugsmønstre ændrer - måske ikke overraskende - sig i takt med, at rådighedsbeløbet falder.

Mindre økonomi - mere mæthed

Når økonomien presses, vinkes der også farvel til økologien, ligesom maden skal strækkes.

Det betyder blandt andet mere mættende ingredienser.

- Variationen bliver mindre og man køber mere forsigtigt og konservativt. Der bliver ikke eksperimenteret - alle skal kunne lide det, der kommer på bordet, siger Lotte Holm.

Lotte Holm fortæller, der er en helt klar sammenhæng mellem kriser og indkøbsvaner
Lotte Holm fortæller, der er en helt klar sammenhæng mellem kriser og indkøbsvaner

Aner konturerne

Hos Coop genkender man billedet, som Lotte Holm maler:

- Under finanskrisen i 2008 så vi, at kunderne bevæger sig fra supermarkederne mod discount, siger Lars Aarup, kommunikations- og analysechef, til Newsbreak.dk.

De kunder, der valgte at blive hos supermarkerne, valgte billigere varer.

- Det er konturerne af det, vi så småt kan se - og det, vi forventer, vil ske i ugerne og månederne fremover, siger Lars Aarup.

Hjælp hos familien

Er det stadig ikke nok til at få pengene til at række, går det for nogle ud over det sociale aspekt og invitationer til middage bliver færre og færre.

Sidst i rækken står at bede om hjælp. Nogle låner ligefrem penge til mad, mens også netværket bruges. 

Både til at få mad foræret, få penge til mad, mad i gave eller spise ved personer, der har større købekraft. Også forældre bliver her brugt som redningsplanke. 

Lavere livskvalitet

På den positive side betyder tiltagene hos de trængte familie mindre madspild - på den negative går det ud over både sundhed og livskvalitet.

- Her har folk svaret, at de generelt er mere utilfredse med livet, fortæller professoren.

Læs også Newsbreak.dks indkøbsguide: Så mange penge kan du spar.

Lotte Holm

Professor ved Sektion for Forbrug, Bioteknik og Regulering ved Københavns Universitet

Forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning.

Har i en række projekter forsket i menneskers relation til mad, sundhed og krop i et hverdagslivsperspektiv, i måltidsmønstre i de nordiske befolkninger, i institutionsmåltider og tillid til fødevarer i forhold til fødevarepolitik og regulering. 

Medforfatter til blandt andet Food in Turbulent Times og Food in Nordic everyday Life.

Kilde: Lotte Holm/Københavns Universitet
Powered by Labrador CMS