Sådan gør du tyven arbejdsløs
Det er en god idé at alliere sig med sine naboer, hvis man vil undgå indbrud.
Faktisk er dine naboer den vigtigste kilde, hvis du vil undgå indbrud. De er nemlig tyvens største frygt. Det skriver Det Kriminalpræventive Råd.
Men rådet kommer også med en række andre tips, som du kan gøre brug af, skulle du frygte indbrud.
Masser af indbrud
Vi er netop bevæget os væk fra den måned, hvor der sker allerflest indbrud. Ifølge tal fra Danmarks Statistik bliver der begået 82,2 indbrud om dagen i sommermåneden. Det er mere end 15 procent flere indbrud en gennemsnittet i de andre sommermåneder.
Du kan dog undgå at ende i tabellen, hvis du spørger dine naboer om hjælp.
Naboen stresser tyven
En af grundene til, at juli er attraktiv for indbrudstyven er, udsigten til at flere og flere forlader deres bolig for at tage på ferie. Gør man det, er det en god idé at spørge sine naboer om hjælp.
Hvis du ved, at du skal være væk i længere tid, kan du få dem til at parkere en bil i din indkørsel, tømme din postkasse eller andet, der kan indikere, at der stadig er folk i hjemmet.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Faktisk er naboer nemlig det, der stresser tyven allermest.
– Opmærksomme naboer er noget af det, der stresser indbrudstyven allermest, og aktiv nabohjælp kan forhindre op til hvert 4. indbrud. Derfor er vi glade for, at så mange danskere har meldt sig som nabohjælpere, siger Christina Tang Sørensen, kriminolog i Nabohjælp, som TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd står bag.
Du kan læse om andre gode råd til at undgå indbrud i galleriet ovenfor.