Sådan gør du hvis kælderen står under vand
Massivt skybrud har skabt oversvømmelser På Bornholm. Her er gode råd til, hvad du gør, når vandskaden er sket.
Når skaden er sket, og kælderen står under vand, så gælder det hurtigst muligt om at få overblik over skadernes omfang, om at få ryddet op og få kontakt til sit forsikringsselskab.
Se forsikringsselskabernes gode råd her:
Overblik:
* Tag billeder eller video af skaderne til brug for din anmeldelse til forsikringsselskabet. Smid ikke noget ud, før du har talt med forsikringsselskabet.
Oprydning:
* Vær opmærksom på, om det er kloakvand, der er kommet ind. Kloakvand kan være særdeles sundhedsskadeligt. Beskyt dig med handsker, vandtæt tøj og fodtøj.
* Flyt ting, der står i vand eller har fået vandskader, til et tørt sted.
* Få vandet væk og sæt udtørring i gang. Det er ekstremt vigtigt at få tørret ud for at undgå følgeskader som for eksempel skimmelsvamp. Køb eller lej eventuelt en affugter. Du kan også varme de vandskadede rum op og lufte ud.
* Er skader omfattende, så kan man eventuel tage fat i et skadeservicefirma, håndværker eller lignende, der kan hjælpe med oprydningen. Gem kvitteringer for udgifterne til forsikringsselskabet.
* Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til at få pumpet vand væk, at redde dit indbo og til affugternes elforbrug.
Kilde: Forsikring og Pension