Sådan går det med kærligheden
Tv-lægen drysser detaljer om et parforhold til en kvinde, der har stået på i et par år
Peter Qvortrup Geisling har hidtil været ret lukket om sit forhold til kæresten Lise, der bor i Aalborg, og som han haft et forhold til i en årrække
Men ved premieren på ’Spider-Man 3’ i CinemaxX København onsdag aften ankommer den 61-årige tv-læge sammen med sin 12-årige datter Merle på den røde løber.
Her åbner han op om forholdet.
Bager boller
- Det går godt.
- Lise og jeg mødtes i Skagen, og Merle synes, hun er sjov og sød, især fordi hun er god til at bage boller om morgenen, lyder det fra Peter Qvortrup Geisling i højt humør.
Han fortæller desuden, at Lise har job som optiker, og at hun har to døtre lidt ældre end Merle.
En dag ad gangen
- Vi tager en dag ad gangen.
- Lise bor i lejlighed, og jeg bor med Merle i København, så for os er det børnene, der er det vigtigste, siger han.
Lejer autocamper
Ferieplanerne står på sommerhus i Skagen, Frankrig og Italien, og så vil hans datter gerne køre rundt i en autocamper.
- Så vi lejer en til at køre rundt i det Nordjyske, fortæller han videre.
Ny lægeserie på vej
Peter Qvotrup Geisling er i øvrigt klar med en ny lægeserie, der endnu ikke har fået en titel.
- Her tages en ny teknik i anvendelse, hvor vi kommer til at se den vildeste grafik i 3D.
- Det bliver en hel ny måde at lave sundhedsprogrammer på, fortæller han, der forventer, at premieren finder sted i begyndelsen af næste år.