Sådan fester kronprinsesse Mary
Kronprinsparrets børn bidrog med herlige betragtninger ved fødselsdagsfesten for deres mor på TV2 søndag aften
Kronprinsparrets fire børn bidrog på herligste vis ved fødselsdagsfesten for kronprinsessen, 'Mary 50 år - Vi fejrer Danmarks kronprinsesse', på TV2 søndag aften.
Undervejs blev der vist små klip med de fire børn, Christian, Isabella, Vincent og Josephine, hvor de fortæller om deres mor.
God at snakke med
Man hører for eksempel Isabella fortælle om, hvordan hendes mor altid er god at snakke med, og Christian forklare hvordan hun opfordrer dem til at være vedholdende og ikke give op.
Vincent og Josephine er rørende enige om, at deres mor er god til både at synge, spille på instrumenter og danse.
- Til fester er hun sådan meget danse-agtig, siger Josephine.
Specielt skrap på luftguitar
Og så supplerer Christian.
- Hun er specielt god på luftguitar, når der bliver spillet rockmusik.
Vincent får også med, at han ikke synes, hans mor er gammel, selv om hun godt nok selv mener det.