Sådan får du mere ro i kroppen

Vi trækker vejret helt automatisk, men de fleste gør det ikke på den mest hensigtsmæssige måde. Simple råd fra to eksperter kan give dig mere ro i kroppen

Din åndedrætsmuskel - også kaldet mellemgulvet - ligger under dine ribben og lunger og trækker sig sammen og udvider sig, når du trækker vejret.
Din åndedrætsmuskel - også kaldet mellemgulvet - ligger under dine ribben og lunger og trækker sig sammen og udvider sig, når du trækker vejret.
Offentliggjort Sidst opdateret

Luften trækkes ind gennem næsen eller munden og pustes så ud igen. Du gentager det hundredvis af gange i løbet af dagen og tænker sikkert slet ikke over det.

Men selv om du trækker vejret helt automatisk, kan du gøre det på mange forskellige måder. Og rigtig mange trækker vejret på en måde, der giver dem uro og i flere tilfælde smerter i kroppen.

Det fortæller Lotte Paarup, der er åndedrætsekspert og forfatter til bogen "Åndedrættet", åndedrætsterapeut Emma Bjørn Wiwe og fridykker og åndedrætsekspert Stig Severinsen.

For at forstå vigtigheden af åndedrættet skal du kende til den tiende kranienerve.

Den løber fra kraniet og ud til hele organsystemet og dermed også gennem åndedrætsmusklen - også kaldet mellemgulvet. Mellemgulvet ligger under dine ribben som en skål, der står på hovedet. Når du trækker vejret ind, trækker den sig sammen og stempler dine organer.

- Når åndedrætsmusklen bevæger sig ned og op på et godt åndedrag, masseres den tiende kranienerve. Det elsker den. Og det betyder adgang til vores rosystem - det parasympatiske nervesystem, fortæller Lotte Paarup.

Fokuser på det parasympatiske nervesystem

Det autonome nervesystem består af to dele: den parasympatiske, der regulerer roen, og den sympatiske, der regulerer det urolige.

Med åndedrættet kan du altså hacke nervesystemet og fremme den rolige side, fortæller Emma Bjørn Wiwe. Det kan sænke din puls, dit blodtryk og kan frigive hormoner, der vil give dig mere ro og glæde.

Her er nogle enkle råd, du kan bruge i hverdagen.

1) Luk munden, og ånd gennem næsen.

- Det giver i sig selv ro. Du er designet til at ånde gennem næsen, siger Lotte Paarup.

Forestil dig, at du dufter til en blomst, siger Stig Severinsen.

- Så udvider du næseborene en smule og tager længere tid om at få luften ind, og så ryger luften også højere op i næsen.

- Det er ikke nok bare at trække vejret. Mange trækker vejret med munden, og det gør, at luften kommer op i den øverste del af lungerne og skaber mere tryk på hjertet.

2) Ånd langsomt.

Udånd dobbelt så lang tid, som du indånder, fortæller Emma Bjørn Wiwe.

- Det kan være to sekunders indånding og fire sekunders udånding eller længere, siger hun.

3) Brug pausen i din vejrtrækning.

- Se på pausen i vejrtrækningen. Hvordan responderer du i situationen? Når du er bange, tænker du slet ikke over, hvad der sker, siger Stig Severinsen.

- Mange lever i et kronisk stresssystem, fordi de aldrig har fået at vide, de skal trække vejret langsomt og mærke, hvor de kommer hen efter tre eller fire vejrtrækninger.

4) Mærk på dit mellemgulv, mens du trækker vejret.

Placer dine hænder i taljen, sæt tommeltotterne ind under ribbenene på bagsiden og de andre fingre på forsiden som et gaffelgreb. Lad al luften komme ud, og fokuser så på åndedrættet, mens du langsomt trækker vejret.

- Så kommer du dybere med din vejrtrækning, og det skal du for at aktivere rosystemet, siger Lotte Paarup.

5) Bank med fingerspidserne på brystbenet.

- Det gør jeg rigtig tit. Det stimulerer lunger og hjerte og giver vibrationer til den tiende kranienerve, som løber lige inde bag brystbenet, siger Lotte Paarup.

Lidt motion har også ret

– I Danmark lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen, at voksne bør røre sig 30 minutter om dagen ved moderat intensitet – og et par gange om ugen ved høj intensitet.

– The American Heart Association har for nylig ændret deres anbefalinger til, at enhver mængde motion bidrager positivt til helbredet.

– Rask gang forbedrer både den fysiske og mentale sundhed. Det styrker hjertekredsløbet og holder en række livsstilssygdomme fra døren.

– Samtidig virker det forebyggende på depression, stress, demens og en række hjernesygdomme.

Kilde: American Heart Association, Sundhedsstyrelsen, overlæge Bente Klarlund.

Powered by Labrador CMS