Sådan får du mere og bedre sex

Du har bedere sex: Dine stærke stænger er perfekte til det vildeste sex. Det er ikke for sjov, man siger sex er motion, og for at klare sig godt, skal man have muskler. Det gælder også sex. Så heldige dig – og heldige sexpartner
Offentliggjort Sidst opdateret

Sexolog Maj Wismann har et par gode råd til, hvordan du får bedre sex

Woman har talt med sexolog Maj Wismann om, hvordan vi får bedre sex. Se hendes råd her:

1. Elsk dig selv. Kvinder er rigtig gode til at rose andre kvinder – men hvornår har du sidst rost dig selv? Husk dig selv på, at du er dejlig, præcis som du er. Når du kan se det, forbedrer det din selvtillid, og det er sexet.

2. Motioner. Når du bruger din krop, er du mere opmærksom på den, og du vil føle dig bedre tilpas med din krop, når du er nøgen.

3. Lysten skal trænes. Du skal simpelthen træffe en beslutning om, at sex skal være en del af dit liv. God sex avler lyst til mere god sex, og derfor er det vigtigt at træne din lystmuskel.

4. Dyrk liderligheden. Tal om den med din partner om, hvad I tænder på – når han er liderlig, bliver du mere liderlig og så videre…

5. Køb en glidecreme. Bare fordi du er liderlig, er du ikke automatisk våd. Det er ikke altid, at underetagen er helt med på, hvad overetagen vil. Glidecreme er desuden også et must, hvis du er til numseleg.

6. Ryd op! Hvis det flyder med vasketøj i soveværelset, og arbejds-computeren står i hjørnet, bliver du lettere distraheret. Sørg for, at soveværelset er ryddet, når der er sex i luften, så kan du fokusere på det.

7. Grin – og grin sammen. Hvis I er sure og stressede, er ingen af jer tændte. Når I har det sjovt, er I gladere, hvilket øger lysten til sex.

8. Sørg for, at der er varmt nok. Sex bliver sjældent rigtig godt, hvis det skal foregå under dynerne.

9. Kys. Kys igen. Og kys lidt mere. Kys udskiller stoffet oxytocin, som er “kærligheds-stoffet”, og kys er lig med nærhed – som er lig med mere sex

10. Vær ærlig. Fortæl din partner om det, du går og roder med – hvis du er stresset over noget på arbejdet, eller noget din veninde har sagt: Fortæl din partner om det. For første giver det ham en forståelse af, hvorfor du ikke bare springer på ham med det samme, du ser ham. For det andet kan du jo så også fortælle om dine fantasier – hvis du drømmer om at blive bundet fast til sengegærdet, kan det jo være, han gør det, hvis du fortæller ham det.

Powered by Labrador CMS