Sådan får du fat i en ren straffeattest på nettet
Medmindre, du har gjort noget fy, selvfølgelig.
Straffeattest på nettet – jo, en er god nok. Det er fagre nye tider.
For ikke længe siden måtte man ned og stå i kø på den lokale politistation, når man skulle hente sin straffeattest.
Og det skal mange danskere – i hvert beder en stor del af arbejdsgiverne om en. Helst en ren en af slagsen, forstås.
Men nu behøver du ikke formumme dig bag briller og hat, hvis du er bange for, den har en lille plet.
Næ, du kan såmænd klare det hjemme fra sofaen. Du kan nemlig hente din straffeattest på nettet.
Det kan man blandt andet se, hvis man klikker ind på Politiets Facebook-side.
Straffeattesten indeholder oplysninger om dine egne overtrædelser af straffeloven, lov om euforiserende stoffer og tilhold og så videre.
“Vi kan ikke love, at den er ren, men vi kan love, at den er gratis, og at du i langt de fleste tilfælde vil modtage den i din e-boks inden for to timer. I få tilfælde kan der gå op til tre hverdage, for eksempel, hvis den udtages til kvalitetskontrol”, skriver politiet i opslaget.
Sådan henter du din straffeattest på nettet
Bestil din straffeattest på www.politi.dk/privatstraffeattest.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din straffeattest er ren, kan du læse mere om, hvad der står på en privat straffeattest, og hvor længe det står der lige HER.