Sådan er sund kost ifølge forskningen

Ifølge forskningen skal du holde dig fra Palæo, Keto og andre sundhedsdiller, men derimod spise plantebaseret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Du har helt sikkert hoppet på en del sundhedskure de seneste år. Måske var du én af dem, der spise Palæo eller måske lever du efter 5:2-kuren. Men nu er der videnskabeligt bevis for, at diverse sundhedsdiller faktisk ikke er det, der er sundest for dig.

Hvis verdens befolkning lytter til forskningen, burde alle spise plantebaseret. Det skriver Videnskab.dk.

Det er vigtigt at se på din kost, hvis du vil være sund. Faktisk kan 80 procent af alle kroniske sygdomme forebygges gennem livstilsændringer, hvor kosten spiller den største rolle.

Flere planter

Flere videnskabelige rapporter, særligt én fra Dietary Guidelines for Americans 2015-2020, konkluderer, at plantebaseret kost er den bedste både for vores sundhed, men også for vores jordklode.

Hvis du skal følge rapportens råd, skal mere end 75 procent af din kost bestå af grøntsager, frugt og fuldkorn med proteinkilder fra bønner, bælgfrugter, nødder, frø og soja og kerner.

Derfor kan du ifølge forskningen godt lægge de trendy sundhedsdiller på hylden.

Godt for dig og kloden

Du kan måske fristes til at tænke, at plantebaseret kost også er endnu en dille. Men faktisk har man forsket i plantebaseret kost i årevis.

Det er særligt det store fokus på klimaet og de voldsomme mængder af kroniske sygdomme, der har givet plantebaseret kost mere omtale.

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation har udtalt, at plantebaseret kost er mere bæredygtig end anden kost.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dermed er plantebaseret kost både sundt for dig og kloden.

Medierne forvirrer os

Ifølge adjungeret lektor på Havard University P.K. Newby, der betegner sig selv som ernæringsekspert, er det egentlig simpelt, hvad der er en sund livsstil, hvis man ser på forskningen.

Dét, der forvirrer de fleste, er deres adgang til medier. For i medierne mener lektoren, at kendte, bloggere og andre influencere – som ingen viden har på området – får lov til at få taletid. Mens faktiske eksperter ikke bliver spurgt.

Samtidig mener han også, at medierne har tendens til at forvrænge de videnskabelige rapporter, som udkommer.

Powered by Labrador CMS