Sådan er Kommunernes Landsforening bygget op

KL er interesseorganisation for de 98 kommuner, der sidste år havde driftsudgifter for over 300 milliarder.

Kommunernes Landsforening (KL), der som offentliggjort fredag har planer om at fusionere med Danske Regioner, har til opgave at organisere landets 98 kommuner, og herunder har foreningen en række opgaver at varetage:

* KL blev skabt i 1970, da kommunalreformen slog 1366 sognekommuner sammen til 275 kommuner.

* KL er kommunernes arbejdsgiverorganisation. Den forhandler overenskomster med de kommunalt ansatte. Det skete senest i foråret 2013, da forhandlingerne endte i en lockout af lærerne, før regeringen greb ind overfor Danmarks Lærerforening.

* Kommunernes samlede netto driftsudgifter løb i 2013 op i 312,2 milliarder kroner inklusiv statsrefusion. Driftsudgifterne indeholder udgifter til lønninger, tjenesteydelser og varekøb.

* Fælles for kommunerne er, at de tungeste poster på budgetterne oftest er børn og unge, voksne med særlige behov, administration samt overførsler som boligsikring, folkepension og førtidspension.

* Kommunerne får indtægterne fra skatteopkrævning, tilskud fra staten og fra egenbetaling forbundet med ydelser.

* KL forhandler hvert år i juni med regeringen om kommunernes økonomiske ramme. Disse forhandlinger bliver til stadighed vigtigere, efter at Folketinget har vedtaget budgetlove, som lægger snævre rammer for budgetter i stat, de fem regioner og 98 kommuner.

* KL’s bestyrelse består af 17 politikere, hvor Martin Damm (V) er formand og Erik Nielsen (S) er næstformand. På den røde fløj har Socialdemokraterne seks pladser, mens SF og Enhedslisten hver har en. På den blå fløj har Venstre fem pladser, Dansk Folkeparti har to, mens Konservative har en plads. Radikale Venstre har den afgørende stemme.

Kilde: Danmarks Statistik, KL og Ritzau

/ritzau/