Sådan dræber du bananfluer
Bananfluer kan gøre ethvert hjem mindre sjovt at bo i. Er du træt af at svinge fluesmækkeren dagligt, kan du overveje, om du selv inviterer fluerne ind.
Hvis der er en ting, som man bare hader, så er det hvis bananfluer indtager dine dyrt indkøbte dagligvarer før, at du nærmest når at gå i krig med det.
Artiklen fortsætter under videoen.
Bananfluer er nemt at få, hvis man blot har en dårlig grøntsag, så går der ikke længe, før der er en hel horde af insekter, der sværmer om din mad – og det er noget, der nærmest kan ske natten over. Men hvad er det i grunden der gør, at man overhovedet får bananfluer i sit hjem?
Ifølge Orkin så får man bananfluer, der indtager hjemmet, hvis man har overmodne eller rådne grøntsager. Men det kan også komme, hvis man har fermenterede varer såsom en åben øl, alkohol eller vin – og hvis de kvindelige bananfluer først får lov at lægge æg, så er fanden løs i laksegade. De lægger nemlig omkring 500 ad gangen.
De mange æg klækker på så lidt som 24 timer, så hvis man først har ladet hunnens æg få lov at klække, så er det svært at kontrollere.
Men Good Housekeeping har set nærmere på, hvad du kan gøre for at undgå de mange bananfluer – og hvor de fleste af os kender de basale tricks, så er det for andre helt nyt.
Små men mange
Bananfluer er ikke store, til gengæld findes der over 4000 arter, i Danmark 70 af slagsen. Hunfluen lægger æg i madrester, og de æg er så små, at de er svære at opdage med det blotte øje. Forhadt flue har mange navne, og bananfluen kendes da også som både eddikefluer, vinfluer og frugtfluer, afhængigt af hvilke madvarer de godt kan lide, skriver Bolius.
Grundlæggende lever larverne af de gærceller, der eksempelvis vokser i overmoden frugt. Derfor har de særligt gode vilkår i overmoden frugt, der er revnet. Her er der rigtig gode vækstbetingelser for de gærsvampe, fluerne lever af.
For at komme af med bananfluerne hanler det om at forstå, hvorfor de dukker op til at starte med. De bliver tiltrukket af gærende frugt og grøntsager, sjatter og rester af mad, frisk såvel som i forrådnelse, og det er derfor i høj grad hygiejenen i dit hjem, der afgør, om du får fluer på besøg. Det skriver Bolius.
I galleriet øverst kan du se, hvordan man fjerner problemet i opløbet, men også hvad man kan gøre, når først fluerne er der.