Sådan bliver dit weekend-vejr

Weekenden byder på efterårsvejr - fredag bliver til gengæld nogenlunde for årstiden.

Regn, regn og lidt sol. Sådan bliver de nærmeste dage. Foto: Colourbox.
Regn, regn og lidt sol. Sådan bliver de nærmeste dage. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

I dag, fredag, bliver det igen en blandet fornøjelse – dog fortrinsvis med regn.

– Der kommer byger, men solen kan godt titte frem mellem skyerne, siger Thyge Rasmussen, vagtchef hos Danmarks Meteorologiske Institut til Newsbreak.dk.

– Vinden bliver god til frisk fra sydvest og vest – dog noget mildere end i nat, hvor vi så vindstød helt op til stormstyrke, siger Thyge Rasmussen.

Temperaturerne ender på mellem 14 og 18 grader og i nat lægger vinden sig og graderne lægger sig også lidt – til mellem syv og 12 grader.

– Og det er da ganske pænt her, hvor vi nærmer os 1. oktober, siger vagtchefen.

Weekenden bliver knap så god – med lørdag som bedste bud på en tur i det fri.

Lørdag byder på nogen sol plus lidt byger.

– I hvert fald Jylland får regn, måske kan man slippe helt østpå, siger Thyge Rasmussen.

Søndag bliver det dog nærmest umuligt at slippe for det våde vejr.

– Er det et sted, der går fri, bliver det Vendsyssel, siger Thyge Rasmussen.

Lørdag bliver temperaturerne op til 18 grader, søndag ligger de mellem 12 og 16 grader.

 

Powered by Labrador CMS