Sådan bliver din stegepande giftig for dig

Det er dejligt praktisk, at bøffer, grøntsager eller æg ikke hænger fast, når du svinger panden derhjemme.

Og det kan du som regel takke en slip-let-belægning for. Men de gode egenskaber skyldes også en række kemiske navne, du nok knap kan udtale.

Stofferne kan være sundheds- og miljøskadelige – men skal du være nervøs for, at de ender i maden?

– Vi har kigget på fluorstofferne i mange år. For et par år siden testede vi stegepander for, om stofferne kom ud af belægningen. Og det var meget positivt, for det gjorde de ikke, siger Claus Jørgensen, som er projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, og tilføjer:

– Det betyder ikke, at stofferne ikke er der, men de er godt bundet. Panderne er konstrueret, så stofferne ikke kommer ud ved normal brug.

Du kan længere nede i denne artikel læse mere om, hvordan du bruger dine stegepander korrekt, og hvordan du undgår at ødelægge dem. Det kan ske, hvis du ikke bruger dem på den tiltænkte måde.

Det kan gå galt

Og det er den del, du skal hæfte dig ved. For hvis du bruger panden forkert, risikerer du at bryde bindingerne, så de skadelige stoffer kan slippe ud.

– Derfor er det vigtigt, at man bruger de rigtige remedier, når man bruger panden, fastslår Claus Jørgensen.

Bestik og lignende kan nemlig lave ridser, og så opstår problemerne.

– Har belægningen ridser, hænger i flager eller ser slidt ud, skal man skifte den ud, siger han og tilføjer:

– Man kan komme ned til metallet længere nede, og det er ikke nødvendigvis skabt til at komme i kontakt med fødevarer, og det kan være problematisk.

Hold dig fra disse stoffer

Vil du minimere de skadelige fluorstoffer, kan du gå efter pander, der er PFC-fri eller PFAS-fri.

PFC-fri betyder, at produktet er produceret fri for perflourerede stoffer, forklarer Per Sigaard Christensen, som er ekspert i materialekemi og har arbejdet med belægninger på Teknologisk Institut.

De perfluorerede stoffer bliver – ud over i slipmidler – også brugt i blandt andet emballage, maling og lak.

PFC-fri dækker bredere end PFAS-fri. Det betyder dog ikke, at belægningen nødvendigvis er helt fri for fluorstoffer.

– I dag er restriktionerne på anvendelsen af fluorerede stoffer begrænset til få PFAS, men der findes flere tusind forskellige fluorstoffer, som potentielt kan bruges som erstatning, siger Per Sigaard Christensen og tilføjer:

– Vi mangler dog viden om omfanget af disse alternative fluorstoffers anvendelse og deres sundhedsmæssige og miljømæssige effekter.

Ifølge Per Sigaard Christensen er det ikke så nemt at gennemskue, hvad der så er kommet i belægningen i stedet.

– Det er ikke noget, producenterne oplyser. Det er typisk noget, virksomhederne, der tilbyder et alternativ, selv har udviklet, siger han og tilføjer:

– I dag eksisterer der gode alternativer til teflon – eksempelvis keramiske belægninger.

Kilder: projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi Claus Jørgensen, specialist hos Teknologisk Institut Per Sigaard Christensen.

• Politi massivt til stede: Maskeret person anmeldt
• Mand faldt over bord og drev rundt på surfbræt