Annonce
Sådan betalte Helena for at bestå eksamen
Flere studerende bruger penge på private kurser, der skal hjælpe dem med at bestå eksamen. Danske Studerendes Fællesråd frygter, at det skaber et a- og et b-hold blandt de studerende.
Citathistorie: Radio LOUD.
Da Helena Kluth tidligere i januar skulle til eksamen i mikroøkonomi på Københavns Universitet ville hun gerne være sikker på at bestå. Derfor tilmeldte hun sig et eksamensforberedende kursus fra udbyderen Aspiri.
– Jeg følte simpelthen ikke, at jeg var givet de forudsætninger, der skulle til for at kunne klare mig til eksamen, siger Helena Kluth til
LOUD.
Annonce
58% tog kurset
Og hun er ikke den eneste. Hvert semester sælger Aspiri 15.000 eksamensforberedende kurser, der er målrettet et specifikt fag på universiteter over hele landet.
Ifølge Helena Kluth valgte 187 ud af de 322 studerende på hendes årgang at booke kurset fra Aspiri, så de havde bedre forudsætninger for at bestå eksamenen, der var uden karakterer.
Annonce
– Hvis så mange skal købe et kursus for at bestå en bestået/ikke-bestået eksamen, så indikerer det, at der er en form for problem, fortæller hun.
Det er problematisk
Danske Studerendes Fællesråd bakker op om den her kritik. Formand Johan Hedegaard Jørgensen kalder det problematisk, når studerende har behov for kurser for at bestå deres eksamen.
– Jeg vil klart opfordre universiteterne til, at man snakker med de studerende på de fag, hvor det er udbredt og finder ud af, hvorfor nogen er så bekymret for at dumpe, at de tager kurser. Er der for meget pensum til ECTS-pointene eller er eksamensformen for hård?, spørger formanden.
Øget forespørgsel
Virksomheden Aspiri er Danmarks største udbyder af eksamensforberedende kurser, og direktør Johan Van Rensburg fortæller, at man har oplevet en øget efterspørgsel i år på grund af corona. Det er især de uddannelser, hvor man har holdt fast i eksamener, hvor man har oplevet stigningen.
De enkelte kursers priser varierer fra 500 kroner til et par tusinde kroner.
Men han kan dog ikke genkende, at det eneste mål for de studerende er at bestå.
-Vi oplever ikke, at de studerendes hovedmotivation med at tage vores kurser er, at det ikke er gået godt nok på universitetet. Vi oplever i stedet, at hovedmotivationen er at de ønsker at klare sig bedre, og at de har et stort ambitionsniveau, siger direktøren til LOUD.
A- og b-hold
Men det gør altså ikke problemet mindre, siger Johan Hedegaard Jørgensen. For det kan skabe et a- og et b-hold blandt studerende. Så dem med flest penge har mulighed for at få bedre karakterer.
Københavns Universitet har ikke ønsket at kommentere det konkrete eksempel, hvor over halvdelen fra et enkelt fag benyttede et eksamensforberedende kursus.
Hos Danske Universiteter kalder direktør Jesper Langergaard kurserne for et problem.
– Der er et eller andet forkert ved, at man skal betale sig fra at blive bedre til at præstere til en eksamen. Det skulle gerne være sådan, at den undervisning og vejledning, man får på universiteterne, er tilstrækkelig, siger Jesper Langergaard til LOUD.
Han mener dog ikke, at Helena Kluth og de studerende har ret, når de mener, at de mange kurser er udtryk for, at der er dårlig undervisning og vejledning på universiteterne.
– Der er en anderledes kultur i dag blandt de studerende. Der er et stort fokus på at præstere, og jeg tror, at det er det, man skal kigge på. Jeg tror, eller jeg ved, at der er god undervisning og vejledning på universiteterne, siger Jesper Langergaard.
Helena Kluth ved endnu ikke, om kurset har hjulpet hende til at bestå eksamenen. Der er nemlig ikke kommet svar endnu.
