Så voldsom var russisk provokation

Chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet mindes ikke værre russisk provokation end fredagens

Billede af russisk Sukhoi Su-30 fly, der krænker dansk luftrum over Bornholm fredag den 11. juni 2021. - Foto: Forsvarsministeriet / Handout/Ritzau Scanpix
Billede af russisk Sukhoi Su-30 fly, der krænker dansk luftrum over Bornholm fredag den 11. juni 2021. - Foto: Forsvarsministeriet / Handout/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var en særdeles alvorlig situation, da to russiske jagerfly af typen Sukhoi Su-30 fredag trods advarsler krænkede dansk luftrum over Bornholm.

Faktisk kan chefen for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, ikke mindes noget lignende, fortæller han til Ritzau tirsdag.

- Jeg er ikke bekendt med, at der har været en situation, der har været værre end den i fredags, hvor de danske fly har måttet afvise og eskortere russiske kampfly ud på den måde, siger han.

Karsten Marrup forklarer, at Danmark allerede i god tid opdagede de to fly via radarovervågning og afklarede, at de var på vej mod dansk luftrum.

Ikke inviteret

De russiske jagerfly bliver kontaktet på en radiofrekvens, der kaldes "Military Guard" og får besked om, at de er på vej mod dansk luftrum og skal vende om.

To danske F-16-jagerfly bliver sendt på vingerne fra Skrydstrup og sendt til området

- De skal møde de russiske fly for at vise, at de er på vej til en fest, de ikke er inviteret til, siger Karsten Marrup.

Fredag sker det, at de russiske fly ikke som normalt bøjer af. De flyver 11.08 ind i dansk luftrum. Kort efter vender de om og forlader dansk luftrum, hvor efter de danske F-16-jagere når dem.

Kun en halv time senere - 11.40 - flyver de russiske jagere dog igen mod dansk luftrum og her må de danske F-16'er igen ind.

"Følg med"

- Det, der sker anden gang, de kommer ind i dansk luftrum, er, at man lægger det ene fly skævt foran de russiske kampfly, hvor man kan ses. Og så vipper man med vingerne.

- Det betyder, at de skal følge efter. Hvilket de også gør, siger Karsten Marrup.

Det er selvklart risikabelt at lægge sig foran et potentielt fjendtligsindet jagerfly.

- Man lægger sig lidt skråt foran. Og det er kun det ene af de to F-16-jagerfly, der gør det. Han vover pelsen mere lægger sig i en lidt mere udsat position.

De danske F16-fly

* Flyvevåbnets F-16-fly er af typen Fighting Falcon og kan både kæmpe mod andre fly i luften og gennemføre præcise bombninger af mål på jorden.

* F16-flyet, der er produceret af Lockheed Martin (tidligere General Dynamics) til det amerikansk luftvåben fløj første gang i 1974, og seks år senere blev jagerflyet en fast del af det danske forsvar.

* Til daglig fungerer F16-flyene som “luftens politi” i Danmark og er konstant klar til at rykke ud mod uidentificerede fly i det danske luftrum. Dette kaldes afvisningsberedskab.

* Seks F-16-fly blev i 2011 sendt til Libyen for at deltage i flere operationer under Gaddafi-styret.

* Kampflyene har også patruljeret i de baltiske lande i 2011, da disse lande ikke har et afvisningsberedskab.

* De danske F-16-fly har været med i internationale operationer i Irak og støttet Nato-soldaterne i Afghanistan.

* Siden første mission i Irak 16. oktober 2014 har det danske bidrag i alt fløjet 547 missioner og kastet 503 bomber.

Kilde: Forsvarsministeriet

Følger instruktioner

- Men den anden - for der er jo to - bliver bagved de to russiske fly og kan håndtere situationen derfra, hvis der skulle ske noget, siger Karsten Marrup.

De russiske jagerfly følger dog instruktionerne og derfor eskalerer situationen ikke yderligere.

Der skal betydeligt flere trin til, inden sådan en konfrontation udvikler sig til reel kamp, og det er aldrig målet at gøre situationen værre, end den allerede er.

Hvis fjenden fortsat ikke retter ind, kan piloterne affyre varslingsskud.

Og som allersidste udvej kan de åbne ild. Om hvem, der i sidste ende skal træffe et sådan valg, siger Karsten Marrup:

- Det er nok ikke så meget, jeg kan sige om det. Men jeg kan nok godt sige, at det som udgangspunkt ikke er op til piloterne, at træffe det valg.

Powered by Labrador CMS