Så trak kronprinsessen i trøjen
Det var et bevæget spansk kongepar, der torsdag afleverede deres ældste datter på militærakademiet i Zaragoza
Netop hjemvendt fra Mallorca efter nogle afslappende uger sammen med familien, tog 17-årige spanske kronprinsesse Leonor torsdag fat på et tre år langt forløb i militæret.
Med sig, da hun tjekkede ind på militærakademiet i Zaragoza, havde hun sine forældre, kong Felipe og dronning Letizia, samt lillesøster infanta Sofia.
En bevæget afsked
Og det blev en bevæget afsked.
Det fremgår af en række billeder, kongehuset har frigivet fra den lille happening.
Kronprinsessen skal tilbringe det første år af sin militære uddannelse på General Military Academy i Zaragoza.
Herefter skal hun et år i flåden inden hun slutter af med et år i luftvåbenet.
Sofia rejser også
For det spanske kongepar venter der nu nogle anderledes år.
Infanta Sofia rejser nemlig også snart hjemmefra.
Hun påbegynder et to år langt studieforløb på UWC Atlantic College i Wales, hvor også kronprinsessen Leonor tidligere har studeret.