Så skete det: Messi er den mest scorende spiller i historien
Så skete det. Lionel Messi er spansk ligafodbolds mest scorende spiller gennem tiderne.
4-1-målet i 5-1-sejren over Sevilla var den argentinske troldmands 252 ligascoring i spansk fodbold og dermed overtog han rekorden fra spanskeTelmo Tarra, der fra 1940-1955 stod for 251 ligascoringer for Athletic Bilbao.
I denne sæson har rekorden længe været truet, og det var da også kun et spørgsmål om tid, før Lionel Messi kunne kalde sig spansk ligahistories målkonge. Cirka klokken 21.30 dansk tid indtraf forløsningen, da Neymar uselvisk spillede bolden på tværs til Lionel Messi, der kunne glide bolden over stregen. Det blev fejret på behørig vis af holdkammeraterne, der samledes for at give Messi en god gammeldags flyvetur som en velfortjent hyldest.
Som om rekorden ikke var nok for Lionel Messi afsluttede han sin store aften med at score sit tredje mål i kampen. Nummer 253 i alt.
Dermed blev argentinerens slutfacit et hattrick og (endnu) en plads i historiebøgerne. Ikke dårligt.