Så meget koster din stemme ved valget

Næsten 140 millioner kroner kastede Folketingets partier efter valgplakater, brochurer, avisannoncer, webreklamer og meget andet for at tiltrække vælgere i 2011. Valgkampen blev dermed klart den dyreste nogensinde her til lands, men hvem fik mest for pengene målt i stemmetal?

Politiko.dk er dykket ned i partiernes regnskaber og valgkamps-konti de seneste fem valgår for at se, hvem der fik mest valuta for kampagnekronerne.

Tallene viser, at de »billigste« stemmer i 2011 gik til Enhedslisten, som blot skulle punge ud med lidt mere end 10 kroner per kryds. Også Dansk Folkeparti, de Radikale, Socialdemokraterne og Venstre fik relativt meget for pengene med en udgift på mellem 19,63 og 33,37 kroner per stemme.

I den modsatte ende brugte de Konservative for hver vælger mere end 160 kroner Liberal Alliance rundede også de 100 kroner, mens Kristendemokraterne og SF brugte omkring 50 kroner per kryds, viser Politiko.dks gennemgang.

De Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen (K), medgiver, at partiet ikke fik nok for pengene i 2011.

»Men jeg tror, at det her skal tages med et stort gran salt. For eksempel fik Enhedslisten stor støtte fra fagbevægelsen, så de 10 kroner skal du nok gange med et par stykker. Vi har ikke fået indirekte støtte fra arbejdsgiverne. De har ikke hængt plakater op for os eller sponsoreret annoncer,« siger han til Politiko.dk.

Spørgsmål: Ser du en sammenhæng mellem, hvor stor en pengetank, man har, og hvor mange stemmer man kan hente ind?

»Det er klart, at penge betyder meget. Men det afgørende er stadig politikken og den stemning, der er omkring partierne og deres meldinger. Det viser al erfaring. Der er ikke nogen partier, der har kunnet købe sig til valg. Selv med den massive støtte, som Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har fået fra fagbevægelsen, har de jo ikke fået fantastiske valg. Og vi brugte mange penge i 2011, og det fik vi ikke noget godt ud af,« siger Brian Mikkelsen.

Spørgsmål: Er det svært bagefter at skulle ud og forklare til alle dem, der hældte penge i de Konservative, at de bare ikke fik mere for stemmerne?

»Nej. Nu samler jeg jo selv penge ind for mit parti, og jeg har aldrig nogensinde mødt en person, som har bedt om nogen form for modydelse, og der er ikke nogen, der har bedt om en evaluering bagefter. Der er ikke nogen, der siger: »Nu giver vi jer et beløb, og så skal I levere en bestemt politik eller gå i regering«. Det er nogen, som bagefter har sagt til os, at det var spild af penge,« siger den konservative gruppeformand.

Spørgsmål: Er det blevet sværere at overbevise folk om, at de skal spytte penge i de Konservatives kampagnekasse, når der skal så mange penge til, før det giver indflydelse?

»Nej, for vi kan jo påvise, at det er gået godt ved de to seneste valg, hvor vi gik frem (europaparlamentsvalget og kommunalvalget, red.). Og de to valg før 2011 gik også godt. Jeg kan mærke på vores indsamling, at det går sådan set godt, så vi skal nok få samlet penge ind til en slagkraftig kampagne, fordi der er mange derude, der gerne vil have et stærkt Konservative, og der har vi selvfølgelig brug for at profilere os. Jeg er meget fortrøstningsfuld om, at vi nok skal få en fornuftig andel ind.«

Spørgsmål: Regner I med at skulle bruge flere penge i år?

»Der er en god stemning omkring det, og det kommer til at gå bedre, end vi selv havde regnet med,« lyder det fra Brian Mikkelsen.

Generelt brugte partierne i 2011 tre gange så meget på at føre valgkamp som ved folketingsvalget i 1998, dobbelt så meget som i 2001 og omkring 50 procent mere end i 2005 og 2007.

Udviklingen er altså kun gået én vej, og alt tyder derfor på, at valgkampen i 2015 bliver endnu dyrere.

Venstre har taget rekorden ved alle valg siden 2001, mens Enhedslisten og Kristendemokraterne hver gang har skiftedes til at indtage sidstepladsen.