Så meget får Else Smith ved fyring

Foto: Anders Debel Hansen/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Sundhedsminister Nick Hækkrerup (S) fyrede i sidste uge den administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen, Else Schmidt, med øjeblikkelig varsel, og ifølge DR Nyheder har hun nu fået et plaster på såret, der beløber sig på 2.386.650 kroner plus pension.

Det svarer til hendes løn de kommende 21 måneder, viser beregninger, DR Nyheder har foretaget på baggrund af en aktindsigt i Else Smiths fratrædelsesordning.

Forsker: Helt normalt beløb

Beløbet er ganske forventeligt, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Jørgen Stamhus.

»Topledere betinger sig høje fratrædelsesordninger, fordi de ved, at de er i en udsat position. I det offentlige handler det blandt andet om risikoen for at blive fyret af en minister,« siger han til DR Nyheder.

Han fortæller, at fratrædelsesordninger for topchefer i det offentlige typisk forhandles på plads mellem lederens fagforening og arbejdsgiveren allerede ved ansættelsen.

Beløb langt under topledere i det private

Fratrædelsesordningen på lidt over to millioner kroner er langt under, hvad topledere i det private har for vane at tage med sig, når de stopper. Da Ditlev Engel for eksempel blev fyret fra Vestas i 2013, fik han mellem 18 og 25 millioner kroner med sig.

Else Smith blev fyret fra Sundhedsstyrelsen med en begrundelse om, at der har været for mange dårlige sager med styrelsens tilsyn. DR Nyheder har senest afdækket, hvordan en hjerneskadet psykiater i Vestjylland praktiserede frem til 2013, selvom der blev advaret imod ham første gang i 2004.

Powered by Labrador CMS