Så meget arver de efter hans død

Paul O'Grady arbejdede som en gal til det sidste

Offentliggjort Sidst opdateret

Den britiske komiker og radio- og TV-profil Paul O'Grady døde pludselig og helt uventet i sidste uge.

Han blev blot 67 år gammel.

Han stoppede som vært på Radio 2 på BBC i august 2022, da der blev lavet nogle ændringer, han ikke kunne forlige sig med.

Siden har han ifølge The Sun knoklet som en hest de forløbne syv måneder og påtog sig en arbejdsmængde, som ville have knækket folk kun halvt som gamle som ham.

Efterlader stor formue

 O'Gradys sidste vilje fremgår af et testamente, og det er sandsynligt, at arven fra ham fordeles mellem hans familie og hans mand, 41-årige Andre Portasio.

Han var god for 73 millioner kroner - heraf 11millioner i kontanter lige til at hæve i banken.

De fleste af hans penge stod i fast ejendom aktier og andre værdipapirer.

Dronning Camilla som gæst

Paul O'Grady slog for alvor igennem i 1990'erne med drag queen-karakteren 'Lily Savage' og stod siden i spidsen for en lang række populære tv-programmer.

Blandt andet sit eget show, 'The Paul O’Grady show', 'Blind Date' og desuden 'For The Love of Dogs', hvor han så sent som i 2022 havde dronning Camilla som gæst.

Paul O'Grady efterlader en arv på 73 millioner kroner.
Paul O'Grady efterlader en arv på 73 millioner kroner.
Powered by Labrador CMS