Annonce
Så mange passagerer bliver i morgen berørt af strejken
Et begrænset antal indenrigsflyvninger i Danmark gennemføres tirsdag, oplyser Norwegian.
Pilotstrejken hos Norwegian ser ud til at fortsætte, da der endnu ikke er fundet en løsning mellem de stridende parter i konflikten.
Det betyder, at 20.000 passagerer tirsdag vil blive berørt af aflysninger og forsinkelser på grund af pilotstrejken, oplyser Norwegian mandag aften i en pressemeddelelse.
Annonce
– Et begrænset antal indenrigsflyvninger gennemføres i Danmark, mens næsten alle norske og svenske indenrigsflyvninger aflyses, skriver lavprisselskabet.
De fleste afgange mellem de skandinaviske hovedstæder er også aflyst.
Nogle få Europa-ruter aflyses, men derudover kommer ruterne mellem Skandinavien og USA og Skandinavien og Thailand efter planen til at afgå som normalt, oplyser Norwegian.
Annonce
/ritzau/