Så mange er sigtet efter 'burka-loven'

I 2021 var der to sigtelser for overtrædelse af tildækningsforbuddet. Andre år har der været 20 eller flere

Tildækningsforbuddet, der i daglig tale mest kaldes burkaforbuddet, trådte i kraft i august 2018. Disse to kvinder, der bærer niqab, er fra gruppen Kvinder i Dialog, der er modstandere af loven. (Arkivfoto).
Tildækningsforbuddet, der i daglig tale mest kaldes burkaforbuddet, trådte i kraft i august 2018. Disse to kvinder, der bærer niqab, er fra gruppen Kvinder i Dialog, der er modstandere af loven. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Tre et halvt år efter, at tildækningsforbuddet trådte i kraft, er det småt med sigtelserne. I 2021 var der blot to.

I 2018, 2019 og 2020 var tallet på 20 eller flere sigtelser om året.

To af regeringens støttepartier, Enhedslisten og De Radikale, har i lang tid talt imod loven.

Men sidstnævntes integrationsordfører, Kathrine Olldag, anerkender den mulighed, at det meget lave tal kan være en konsekvens af, at loven virker efter hensigten - at færre skal bære burka eller niqab i offentligt rum.

Mere lavpraktisk

Helt overbevist er hun dog ikke.

- Hvis det viser sig, at det er, fordi antallet af burkaklædte er faldet, vil det naturligvis være glædeligt.

- Men vi har ikke data på, at lovgivning på den måde virker afskrækkende.

- Det kan også være noget lavpraktisk som corona, og så går man ikke udenfor og bliver sigtet, siger hun.

Det værdipolitiske slag om tildækningsforbuddet fik mange til at reagere. Her sidder en række kvinder i niqab i folketingssalen, da der stemmes om lovforslaget den 31. maj 2018. (Arkivfoto).
Det værdipolitiske slag om tildækningsforbuddet fik mange til at reagere. Her sidder en række kvinder i niqab i folketingssalen, da der stemmes om lovforslaget den 31. maj 2018. (Arkivfoto).

Ikke sat ud af kraft

I 2020, hvor der også var corona, blev 20 dog sigtet. Men de noget højere smittetal i løbet af 2021 kan have spillet ind.

De seneste to år har der i perioder været krav om at bære mundbind i butikker og offentlig transport.

Mundbindene dækker som bekendt også en del af ansigtet. Men tildækningsforbuddet har ikke været sat ud af kraft, oplyser politiet.

Vil afskaffe det

Grundlæggende går De Radikale stadig ind for at afskaffe det, fortæller Kathrine Olldag.

Da loven trådte i kraft, var skønnet, at 150-200 kvinder i Danmark bar burka eller niqab.

Rosa Lund, integrationsordfører for Enhedslisten, mener, at tallene er et udtryk for, at man med loven "skyder gråspurve med kanoner".

Stemt imod 

Hun vil tage tallene op med justitsminister Nick Hækkerup (S) og forsøge at finde den underliggende grund til det meget lave antal sigtelser i 2021, før Enhedslisten overvejer at stille forslag om at afskaffe loven.

- Vi har stemt imod og hele tiden været imod det. Det bliver vi ved med at være.

Fylder meget

De eneste, der kender den præcise årsag til det lave tal i 2021, er politimændene på gaden.

Men Politiforbundets formand, Heino Kegel, fortæller, at han ikke har hørt om nogen problemer eller diskussioner relateret til loven, som kan give et klart svar på det lave tal.

- Jeg tror, det fylder uendeligt lidt hos vores medlemmer.

TILDÆKNINGS FORBUDET

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som ændret senest ved lov nr. 141 af 28. februar 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 134 b, stk. 3, ændres »der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål « til: »der tjener et anerkendelsesværdigt formål.«

2. Efter § 134 b indsættes:

»§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.«

Kilde: Retsinformation
Powered by Labrador CMS