Så mange efterlader deres hund alene hjemme

Det er de færreste, der tager den med på arbejde

Offentliggjort

Hundeejere og arbejdspladsen i Danmark

Kun 2% af danske hundeejere tager deres hund med på arbejde, selvom 20% har muligheden, ifølge Agria Dyreforsikring.

59% af hundeejerne lader deres hund være alene hjemme, mens de er på arbejde, og kun 2% tager hjem for at gå tur med hunden i løbet af arbejdsdagen.

Tine Stabell fra Agria påpeger, at hunde sjældent trives med at være alene i 8 timer og foreslår, at Danmark bør følge Sveriges eksempel, hvor hunde maks må være alene i 6 timer.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Coronapandemien ramte hårdt og for mange betød det en hverdag hjemme foran computeren. 

Dette gav mange danskere rig mulighed for at tilføje et familiemedlem til hjemmet i form af blandt andet en hund.

De fleste familier planlagde derefter at tage hunden med på arbejde igen, når hverdagen faldt tilbage til de normale vaner. 

Dog gik det ikke sådan til for mange. 

Ny undersøgelse

En ny undersøgelse viser nemlig at kun 2 procent af danske hundeejere tager deres hund med på arbejde. 

Det skriver Agria Dyreforsikring Danmark i en pressemeddelelse.

Dette sker på trods af, at der i en undersøgelse fra 2022 viste at hele 20 procent af hundeejere havde mulighed ofr at medbringe deres firbenede ven på arbejde. 

Dog er det langt færre som udnytter det i dag.

- Umiddelbart efter pandemien var der mange nye hundeejere i Danmark, som ikke havde fået vænnet deres hunde til at være alene, og måske derfor sigtede deres ejere mod tage dem med på arbejde. Jeg håber, at vi kan tolke de nye resultater som et tegn på, at flere hundeejere er lykkedes med deres alene-hjemmetræning.

Det siger Tine Stabell, administrerende direktør i Agria.

Efterlader hunden 

Tina Stabell fortæller, at det mest almindelige svar på spørgsmålet om, hvor hunden opholder sig, mens danskerne er på job, er, at hunden er alene hjemme.

Undersøgelsen viser at hele 59 procent lader hunde blive hjemme i mens de er på arbejde.

Samtidig viser den også at kun 2 procent tager hjem fra arbejde i løbet af dagen for at gå tur med hunden.

Administrerende direktør i Agria, Tine Stabell, har sin tibetanske terrier, Da Vinci, med på job hver dag.

Trives ikke alene

- Det er de færreste hunde, som trives med at være alene 8 timer om dagen. De fleste kan lære at acceptere det, men det stiller krav til ejer om, at man så prioriterer hunden i de timer, man er sammen med den. 

I Sverige må hunde ikke være alene mere end 6 timer om dagen – det bør vi skele til i Danmark og søge at nedsætte vores hundes alenetid mest muligt, mener Tine Stabell, som tilføjer:

- Det forsvindende lille antal danskere, der tager hunden med på arbejde, viser, at selv om ønsket om fleksible og hundevenlige arbejdspladser findes, er realiteten en anden for de fleste.

Stressnedsættende

Tina Stabell fortæller at det er stressnedsættende at tage hunden med på arbejde, da man ikke behøver at skynde sig hjem for at lufte den og derfor har øget fleksibilitet.

Samtidig er hunden også en 'icebreaker' som giver mulighed for at mødes i samtale om hunden som er medbragt.

Administrerende direktør i Agria, Tine Stabell, har sin tibetanske terrier, Da Vinci, med på job hver dag.
Powered by Labrador CMS