Så gamle bliver vi i fremtiden

Nyfødte danskere har udsigter til at kunne runde det skarpe 90er-hjørne og mere til. Man forventer nemlig, at middellevealderen for en nyfødt dreng er steget til 91 år i 2100, mens nyfødte pigebørn vil blive hele 92,5 år gamle ved næste århundredeskift.

Det fremgår at en ny analyse af befolkningsudviklingen, der bygger på tal fra både Danmarks Statistik og analysegruppen DREAMs befolknings-fremskrivning. Ældre Sagen står bag analysen.

Det er ikke overraskende sundere livsstil, der er årsagen til, at vi i fremtiden kan fejre flere fødselsdage.

»Det er både et resultat af, at der er en større bevidsthed om at leve sundere i dag, end der måske har været historisk. Samtidig bliver der også gradvist flere og mere avancerede behandlingstilbud, der kan virke livs-forlængende,« siger Marianne Frank Hansen, der er souschef i DREAM.

Ifølge analysen vil mænd og kvinder generelt leve ti år længere i 2100 sammenlignet med i dag. Dog er der som altid en del usikkerhed forbundet med en prognose som denne, påpeger Marianne Frank Jensen.

»Jeg tror, vi kan være ret sikre på, at levealderen vil stige fremadrettet. Men det er nok tvivlsomt, om vi i 2100 kan sige, at det er ti år ekstra i forhold til i 2014,« siger hun og fastslår, at prognosen er funderet i, at sundhedstilstanden og levetiden fortsætter den tendens, man ser i dag.

Med den højere levetid følger helt naturligt også flere danskere over 65 år. Men der kommer af den grund ikke flere folkepensionister, da pensionsalderen netop vil følge udviklingen i levetiden.

Set fra et økonomisk synspunkt er det meget positivt, understreger seniorkonsulent i Ældre Sagen Claus Blendstrup.

»Selvom vi lever længere, bliver der ikke flere folkepensionister. Jeg synes, det er en meget glædelig udvikling. For det første får vi et bedre og bedre helbred, og for det andet kan vi opretholde folkepensionen, uden at det lægger en større byrde på skatteyderne,« siger seniorkonsulenten.

Folkepensionsalderen er i dag på 67 år, men der er allerede vedtaget en stigning, så yngre generationer skal senere på pension. Og bliver levealderen ved med at stige, kan folketinget hvert femte år hæve pensionsalderen med et halvt eller et helt år. Det blev vedtaget med velfærds-reformen i 2006, og det betyder ifølge analysen, at pensionsalderen i 2090 vil ramme de 76 år, forklarer Claus Blendstrup.

»Danmark har i sammenligning med mange andre lande fundet en løsning på det problem, at der bliver flere og flere over en bestemt alder. Vi har simpelthen besluttet, at det at være ældre skal ses i forhold til udviklingen i levetiden og ikke knyttes til en bestemt alder. Der er rigtig mange lande rundt om i Europa, hvor man ikke har fået taget den beslutning endnu,« siger Claus Blenstrup.