Så få er smittet
Men tallene er usikre
Der er fundet 459 nye smittede med covid-19 iblandt 64.327 PCR-prøver, skriver Statens Serum Institut (SSI).
Tallene kan dog være forbundet med en vis usikkerhed.
Ifølge Sundhedsstyrelsen har der nemlig været tekniske problemer med indberetningen af prøveresultater fra private udbydere i Region Hovedstaden. De tæller derfor ikke med.
Derfor er antallet af PCR-prøver også lavere end normalt. Ikke siden den 16. februar har der været analyseret færre end 100.000 prøver på et døgn.
Hold virusset væk
Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:
– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.
– Brug mundbind
– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.
– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.
– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.
– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.