Så er der styr på skidtet hos bager

Føtex Bageren i Kronprinsensgade må have haft travlt den seneste tid. Efter en meget vred smiley og en bøde, er alle forhold nu ordnet, og smileyen har vendt mundvigene den rigtige vej

Så er der styr på sagerne hos Føtex Bageren i Kronprinsensgade i Esbjerg igen. Foto: Google Streetview
Offentliggjort Sidst opdateret

I starten af september fandt Fødevarekontrollen både bananfluer i mel, skimmelsvamp i loftet og andre utilfredsstillende forhold hos Føtex Bageren i Kronprinsensgade i Esbjerg.

Det kostede en sur smiley og en bøde.

Nu har Fødevarekontrollen så været på besøg igen og har kunne konstatere, at forholdene er bragt i orden, og det har de faktisk været noget tid.

Tilbage i september sagde kommunikationsansvarlig i Føtex, Martin Aamand, sådan:

– Allerede fredag – dagen efter Fødevarestyrelsens besøg, tog vi fat punkt for punkt i de kritikpunkter, der bliver rettet i rapporten. Overordnet set tager vi de få sure smileys vi får i vores virksomheder alvorligt. Det har vi også gjort i dette tilfælde, siger Martin Aamand til newsbreak.dk.

Læs hele den nye rapport med en glad smiley her: Føtex Bagerens kontrolrapport

Powered by Labrador CMS