Så dyrt er det at have hund
Hunden er menneskets bedste ven og en vigtig del af mange familier. Men man skal være opmærksom på, at der er mange udgifter forbundet med at have en hund
Se de bedste hunderacer til børnefamilier ovenfor
Der findes hunde til enhver smag – også når vi taler om købsprisen. Men udgifterne slutter ikke der, for der er mange andre omkostninger, man skal være opmærksom på.
Agria Dyreforsikring har lavet en liste over de udgifter, man kan forvente som hundeejer. Det er umuligt at sætte præcise tal på, fordi der er mange faktorer, der spiller ind – ikke mindst hundens størrelse.
Men hvis man kigger listen igennem og laver et realistisk regnestykke på, hvad det vil koste på lang sigt at anskaffe sig en hund, så vil man være bedre rustet til at træffe beslutningen.
-Desværre oplever vi mange hundeejere, der må skaffe sig af med deres kæledyr, fordi omkostningerne kommer bag på dem,” fortæller direktør hos Agria Dyreforsikring, Tine Antvorskov.
Skal hunden ofte til dyrlægen?
Købsprisen, uanset høj eller lav, udgør kun en mindre del af de samlede udgifter, der løber gennem en hunds gennemsnitlige levetid på 12 år.
Dyrlægebesøg er efterhånden blevet en aktuel udgift for mange hundeejere, når hunden bliver syg eller kommer til skade. Derfor kan det være klogt at tænke på, om den hunderace/type man anskaffer sig, er disponeret for racespecifikke sygdomme og skavanker.
Agria Dyreforsikrings statistikker viser, at visse racer er mere udsatte for dyrlægebesøg end andre, hvilket jo har en betydelig indflydelse på de årlige omkostninger ved at have en hund. Når det er sagt, kan man dog ikke helt sikre sig imod besøg hos dyrlægen:
-Uanset hvor ansvarlig en hundeejer man er, og hvor sund en hund man har, vil der altid være dyrlægebesøg forbundet med at have hund. Udover de faste vaccinationer og sundhedstjek bliver hunde også syge fra tid til anden, og det er vigtigt at få dem undersøgt, når det er tilfældet,” forklarer Tine Antvorskov.
Hun tilføjer:
– En sygeforsikring kan derfor være en god investering. F.eks. skal hunden kun én gang spise noget, der kræver en operation, før din forsikring har betalt sig hjem i flere år frem.”
Præcis som med børnetøj og tilbehør, kan meget af hundens udstyr oftest købes brugt til en brøkdel af den pris, det koster at købe det nyt.
Hundefoder varierer i pris
Hundefoder er for mange hunde en af de faste udgifter, der kan fylde på budgetkontoen. Det varierer i pris, og ofte kan det betale sig at købe større mængder ad gangen.
Men det er en god idé at rådføre sig med sin opdrætter eller dyrlæge om, hvilket foder du bør bruge til netop din hund, da det varierer efter hundens alder, vægt og aktivitetsniveau.
En klar huskeregel er, at jo større hunden er, desto mere foder spiser den – hvilket ofte er lig med større omkostninger. Ligeledes kan hvalpefoder, seniorfoder og foder med særlige hensyn til hundens helbred være dyrere.
Se de bedste hunderacer til børnefamilier ovenfor