S vil forbyde farlige stoffer: Her findes de

De er nærmest uforgængelige og kan gøre pap og papir afvisende for smuds og vand.

Fluorstoffer er på mange måder et mirakelmateriale, og det er grunden til, at de i årtier har været industriens foretrukne belægning på muffinforme, i mikrobølgepopcornposer, i papiret omkring burgeren, på bagepapir, madpapir, paptallerkener og et hav af andre steder.

Det er den glatte hinde på indersiden af nogle pizzabakker, der forhindrer, at bakken bliver gennemvædet af fedt og væske.

• Så længe kan din mad holde sig på frost
• Hele landet: Vigtig trafikregulering laves om

Men fluorstofferne hører ifølge flere danske forskere og organisationer til blandt de værste stoffer i verden i forbrugerprodukter, og nu vil regeringen forbyde brugen af stofferne i mademballage – i danske varer og i varer fra udlandet.

– Det vil vi, fordi jeg ikke vil acceptere en risiko for, at de her meget skadelige stoffer vandrer fra indpakningen over i maden. Vi kan se, at stofferne udgør et stort sundhedsmæssigt problem, og vi kan ikke vente længere på EU, siger fødevareminister Mogens Jensen til Politiken mandag.

I galleriet ovenfor kan du se, hvor de farlige stoffer findes i din hverdag.

Advaret i årtier

Forbuddet kommer som følge af årtiers videnskabelige advarsler mod fluorstofferne – ikke at forveksle med fluor i tandpasta, som er et helt andet stof.

Stofferne er nemlig svært nedbrydelige og kan forblive i havmiljø, grundvand i meget langt tid og ophobe sig i mennesker og dyr.

– Når du først har fået dem ind i kroppen, er de ikke sådan at slippe af med. De binder sig til proteinerne i dit blod og i de blodrige organer, fortæller professor Anne Marie Vinggaard, DTU Fødevareinstituttet, til Politiken.

Her kan de forårsage kræft, hæmme fostres vækst, forstyrre hormonbalancen, nedsætte immunforsvaret, øge kolesterol, forårsage fedme, skabe ubalance i stofskiftet og meget andet.

Fluorstoffer dræber hvert år mellem 750 og 1.250 mennesker i Norden, fastslog en rapport udarbejdet for Nordisk Ministerråd i marts, og alene den forøgede dødelighed i Norden skønnes at svare til et samfundsmæssigt tab på mellem 21 og 35 milliarder kroner hvert år.