S: Hvem skal betale fastfrysning af brugerbetaling?

Ingen brugerbetaling i sundhedsvæsnet er sød musik i ørerne på Socialdemokraterne, som roser de blå partier for at love, at der ikke skal flere penge op af lommerne for at gå til lægen, hvis de borgerlige kommer til magten.

Men Socialdemokraterne savner fortsat et regnskab for, hvor pengene skal komme fra, når Venstre-leder Lars Løkke Rasmussen (V) samtidig har varslet nulvækst i det offentlige.

»Jeg noterer mig det sjældne, at blå blok er enige om noget. Men der er grænser for enigheden, for vi kan ikke få at vide, hvordan de vil finansiere det,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro (S).

Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K) skriver mandag i en kronik i Berlingske, at de ikke vil indføre mere brugerbetaling på sundhedsområdet, og at ændringer af den eksisterende brugerbetaling først vil kunne vedtages efter endnu et valg. Liberal Alliance har blandt andet tidligere talt for øget brugerbetaling.

Maja Panduro noterer sig, at det efter en valgperiode kan se anderledes ud med løftet.

»Men de siger så også, at det ikke vil holde længere end til det næste valg. Og hvis man ser på, hvad der skete sidst, da Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke Rasmussen var ved magten, så ved vi, at brugerbetalingen blev øget blandt andet for folk, der er barnløse, hvilket vi har afskaffet,« siger hun.

De fire borgerlige partiledere ønsker også et opgør med ventelister og lægger op til, at privathospitalerne får en central rolle, når der ifølge dem skal genindføres en 30-dages behandlingsgaranti.

Maja Panduro frygter, at privathospitalerne i den model vil spille en for stor stor rolle i forhold til det offentlige, og at man igen vil se et boom i med det offentliges udgifter til privathospitaler, som i 2008 toppede med 1,4 milliard kroner.

»Jeg er bekymret for, om det vil være tilbagevenden til den overbetaling, som Lars Løkke Rasmussen tidligere har stået bag,« siger Maja Panduro.