Rumæner idømt fængsel og udvisning
En 55-årige mand er idømt fire måneders ubetinget fængsel samt udvisning for to tricktyverier og databedrageri.
En 55-årige mand blev ved Retten i Sønderborg lørdag idømt fire måneders ubetinget fængsel samt udvisning for to tricktyverier og databedrageri.
En 55-årig mand, rumænsk statsborger, blev lørdag ved Retten i Sønderborg idømt fire måneders ubetinget fængsel samt udvisning med et indrejseforbud på seks år for tyveri og databedrageri.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under videoen
Hændelserne fandt sted i august 2017 i Aabenraa og i Vejen, hvor den rumænske mand sammen med en medskyldig kvinde ved hjælp af tricktyverier stjal to dankort, og hvor det lykkedes at hæve i alt 12.000 kroner på det ene kort.
Den rumænske mand erkendte sig skyldig.
Anholdt i Finland
Den 55-årige var blevet anholdt i Finland på bagrund af en international arrestordre og efterfølgende udleveret til Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi, der har efterforsket sagen.
Den medskyldige kvinde, en 40-årig rumænsk statsborger, blev ved Retten i Sønderborg i april også idømt fire måneders ubetinget fængsel samt udvisning med et indrejseforbud i seks år for de to tyverier samt databedrageri.