Royalt ragnarok

Prins Harry og Meghans store TV-interview på den amerikanske TV-station CBS har sendt regulære kanonsalver afsted mod Buckingham Palace som vel aldrig set før.

Murene må skælve og ruderne rasle i hængslerne efter de mange heftige udfald og giftigheder, som parret fik ekspederet ud i æteren.

De næste 24 afsnit af ’The Crown’ på Netflix må således være sikret. Der bliver mere end nok at berette om. Harry og Meghan er i forvejen ansat af Netflix.

Så mon ikke også, at der kan slippe yderligere slibrigheder ud ad den kanal?

Harry taler ikke længere med sin far. Meghan og Kate kører mentalt løs på hinanden. Meghan beskriver kongefamilien som racistisk.

’Firmaet’ er ifølge Meghan  iskoldt og har åbenbart intet lært af tragedien med Lady Diana. Også Meghan har været på selvmordets rand.

Beskyldningerne får ingen ende.

Hvem bliver så vindere og tabere i dette royale ragnerok?

Den eneste vinder er med sikkerhed den amerikanske TV-stjerne Oprah Winfrey, som interviewede parret.

Harry og Meghan kommer snart til at sande, at man ikke den ene dag kan kræve fred for pressen og den næste dag åbenlyst angribe en så fastgroet institution som det engelske kongehus – uden at blodhundene fra den tabloide presse sætter næsen i sporet.

Stemningen i den britiske befolkning kan  også hurtigt vende sig mod parret. Desertører er sjældent et hyldet folkefærd.

Hvad er så parrets motiv til åbent at stille op til storvask og krig med familiemedlemmer og institution?

Motiverne kan være mange og spænde fra millioner af dollars i honorar for interviewet til hævn – og måske et ægte ønske om at bringe sandheden frem.

Det virkelig interessante i dette kongelige opgør er imidlertid ikke så meget skænderierne mellem medlemmerne af en dysfunktionel familie, som åbenbart hænger lige så fast i traditionerne, som cigarrøg sætter sig i gardinerne.

Interviewet varsler i bund og grund, at monarkiets tid nærmer sig en uvilkårlig afslutning.

Det vil uddø på samme måde som dinosaurerne i sin tid forsvandt fra jordens overflade.

Unge mennesker vil ikke længere indordne sig under monarkiets håbløst forældede og stive systemer med sovsekander på hovedet og sabler, der i tide og utide kolliderer med prinsernes ædlere dele.

Unge royale vil være frie og kunne leve et forholdsvis normalt liv.

Ægtefællerne hentes udenfor kongehusene. De er ikke som tidligere  trænet i at holde kæft og blikket stift.

Problemet er imidlertid, at den royale ungdom samtidig også vil beholde alle deres privilegier og helst kunne passe sig selv uden offentlighedens snagen.

Den model går bare ikke længere. For vi bidragydere vil vide mere og mere om, hvad der foregår bag kongeslottenes tykke mure.

Og jo mere der bliver åbnet for herlighederne, desto mere vil det gå op for os almindelige mennesker, at de kongelige jo fuldstændig er lige som os selv.

Mystikken forsvinder. Glansbilledet falmer. Og så er der tæppefald uden applaus.

Lad nu bare kronprins Frederik blive konge herhjemme.

Han har trænet et helt voksenliv. Men hvorfor ikke sige stop her, inden prins Christian vænner sig alt for meget til tanken om, at han skal tage over efter sin far?

Den slags kaldes rettidig omhu.