Royal episode gik over gevind: Mand fik tæv

En episode på Sandringham har udviklet sig til en grim sag, hvor både politi og kongehus er involveret.

Offentliggjort Sidst opdateret

En konfrontation ved det britiske kongehus’ slot Sandringham endte ud i en blodig affære. Konfrontationen sker blot sølle to dage efter, at prins Philip kørte galt ved slottet. Men denne gang var det altså angiveligt en ansat ved Sandringham, der slog Patrick Panks i hovedet, som følge af en uenighed omkring en blokeret vej, skriver Daily Mail.

Den 43-årige bilist blev angiveligt slået med en stav og kaldt for ‘en fucking bonde’. Og episoden var så markant, at Patrick Panks var nødt til at tage en tur på hospitalet for at få behandling. Efter behandlingen ringede herefter til politiet. Han fortæller endvidere, at han var kørt gemmen den royale park, men at han var nødt til at sætte farten ned, fordi en gruppe hunde blokerede vejen.

– Der var seks til otte spanieler og den her jagtopsynsmand, som vinkede mig til at sætte farten ned. Og jeg kørte ikke engang stærkt. Jeg stoppede, rullede vinduet ned og snakkede lidt, inden jeg gik ud af bilen. Men så begyndte han at råbe og bande af mig, inden han sagde, at jeg skulle ‘se at komme væk’, ‘din fucking bonde’ og ‘tag dig i agt for mine hunde’, lyder det fra Patrick Pants.

Herfra begyndte jagtopsynsmanden angiveligt at slå ham med en stav, som normalvis bruges til hundene. Og her beskriver Patrick Parks, hvordan han kunne mærke, at blodet bare løb ned i nakken, mens han blev slået flere gange efterfølgende.

En dårlig sag

Patrick Panks udtaler, at han har taget billeder af manden, der angiveligt gik amok på ham. Poltiet i Norfolk fortæller, at politiet modtog et opkald omkring klokken 15.00 lørdag omkring en episode i Dersingham, der involverede to mænd. Derudover har poltiet skrevet en rapport, samt talt med de to implicerede.

Manden, der angiveligt slog, Patrick Parks er ifølge The Suns oplysninger en jagtopsynsmand, men dette er ikke bekræftet fra officiel hånd. Og sagen er nået så vidt, at selv Buckingham Palace har kommenteret på sagen.

– Det her er en politisag og derfor kommenterer vi ikke på den, lyder det fra det britiske kongehus.

Powered by Labrador CMS