Røver rev skuldertaske fra kvinde og smed mobil hårdt i jorden

Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

En mand truede i går en 33-årig kvinde med en kniv i Nykøbing Mors.

En 33-årig kvinde blev torsdag kort før klokken 18 udsat for røveri i Nykøbing Mors.

Hun kom gående på en sti fra Soelbergsvej mod Tingvej. Her blev hun antastet af en mand, som holdt en cirka 15 centimeter lang køkkenkniv i den ene hånd. Han rev i hendes skuldertaske, og hun bukkede sig forover, da hun følte sig meget truet.

Gerningsmanden rev dermed hendes skuldertaske af og smed hendes telefon hårdt ned i gruset.

Gerningsmanden beskrives som mellem 45 og 50 år, 180-185 centimeter høj, mager af bygning, fremtrædende kindben og kort strittende lyst hår. Han var iført blå eller sort dynejakke og cowboybukser og talte med sjællandsk accent.

Oplysninger i sagen kan gives til Midt- & Vestjyllands Politi på 1-1-4.

Powered by Labrador CMS