Annonce
Røver med kniv truer sig til kontanter
Netto i Vejen i Sydjylland blev sent i aftes udsat for væbnet røveri. Politiet efterlyser røveren.
En cirka 20-årig mand truede sig i aftes klokken 22.16 til kassebeholdningen i Netto på Frederik 7. Gade i Vejen, skriver Globus Guld.
– Han truede med en kniv og beskrives som 170 centimeter høj, mørke øjne og iført mørk vinterjakke med hætten trukket op, mørke cowboybukser og lyse støvler, fortæller vagtchef Kjeld Jørgensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til radiostationen.
Annonce
Røveren stak af i retning mod kirken med udbyttet i en rød Kvickly-pose.
Oplysninger i sagen kan gives til Syd- & Sønderjyllands Politi på 1-1-4.