Rod i klokkeværket: Begynder året for tidligt?

Citathistorie:Kristeligt Dagblad

Blandt danskernes faste nytårsritualer er, at de i tiden omkring midnat tænder deres fjernsyn og lader tonerne fra klokkespillet på Københavns Rådhus fortælle dem, præcis hvornår det nye år begynder, så de kan lade champagnepropperne springe og hoppe ned fra en stol, eller hvad de nu gør.

Det har også i årtier været et fast ritual, at der opstod tvivl om, præcis hvornår midnatstimen oprinder. Er det, når forspillet går i gang, eller er det først ved det første timeslag?

Her har myndigherne og DR’s speakere i årtier svaret, at det er ved klokkespillets allerførste slag.

Men sådan burde det ikke være, erklærer Per Rasmus Møller.

Bog om klokkespil i Danmark

Han er organist, klokkenist og Kirkeministeriets klokkekonsulent og er ved at lægge sidste hånd på en ny bog om klokkespil i Danmark gennem 400 år, som udkommer i det nye år.

Han benytter anledningen til at foreslå, at uret og klokkespillet stilles, så nytåret begynder ved det første timeslag. Et forslag, han også har henvendt sig med til Københavns Kommune.

– Jeg har i mange år været klar over, at det strider mod traditionen at lade forspillet markere timen. Idéen med forspillet, Vorschlag, er netop at være et forvarsel om timeslagene. De første tårnure havde ingen udvendige visere, så hvis folk skulle vide, hvad klokken var, måtte de tælle slag, og så var det jo godt at være forberedt, siger Per Rasmus Møller, som uddyber sit forslag i et debatindlæg i dagens avis.

Anderledes i Aarhus

Klokkekonsulenten peger på, at andre danske klokkespil, for eksempel klokkespillet på Aarhus Rådhus, lader forspillet være optakt til det første timeslag, som så markerer timen.

Historien om klokkespillet på Københavns Rådhus går tilbage til 1890’erne, hvor rådhusets arkitekt Martin Nyrop nøje planlagde et meget avanceret klokkespil, som dog blev opgivet, da det var for dyrt. I samarbejde med komponisterne Thomas Laub og P.E. Lange-Müller skaffede Nyrop siden fra Tyskland fem klokker, som tilsammen vejede seks tons.

Laub skabte melodien til kvarterslagene, og Lange-Müller komponerede forspillets melodi. Nytårsaften 1900-1901 lød klokkespillet for første gang, længe inden rådhuset i 1905 var klar til at blive indviet.

Undren

Ifølge Bjørn Westerbeek Dahl, formand for Selskabet for Københavns historie, er det uklart, hvorfor og hvornår de københavnske rådhusklokker blev indstillet til at lade forspillet markere timen – såvel til nytår som resten af året.

– Jeg har tidligere arbejdet på Rådhusbiblioteket, og jeg er vel de første 50 gange blevet spurgt, hvornår timen skifter, og jeg har altid svaret, at det er ved den første lyd, som rammer øret. Men jeg er enig i, at man godt kan undre sig over, at det ikke er ved timeslaget. Det ligger jo i ordet ’Vorschlag’, siger Bjørn Westerbeek Dahl.

Per Rasmus Møller kender til en gammel beskrivelse fra 1903, hvoraf det fremgår, at det dengang var første timeslag, der markerede timen, men et eller andet sted i historien derefter har klokkeringningen forskudt sig, og klokkekonsulenten har ikke kunnet opklare hvornår.

Måske skete det allerede, da Danmarks Radio fra nytåret 1924 begyndte at transmittere timeslag og klokkespil fra rådhuset dagligt klokken 12.

Siden blev de daglige radio-rådhusklokker til en jingle i stedet for en transmission, men nytårsåraften i tv bliver stadig sendt live fra Københavns Rådhus.

– Jeg har krummet tæer hver nytårsaften i mange år. Jeg har også skrevet til Danmarks Radio, men jeg har aldrig fået svar, siger Per Rasmus Møller, som nu håber, at Københavns Kommune vil reagere på hans henvendelse.

• Trist prognose for nytårsvejret
• Rådhuspladsen spærres af