Rockwool nedlægger linie i Vamdrup: 60 fyres

Rockwool i Vamdrup afskediger 60 medarbejdere. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Rockwool-fabrikken i Vamdrup fyrer 60 ud af 230 medarbejdere. I næste uge sættes der navne på, hvem der er fyret.

Rockwool i Vamdrup nedlægger den ene produktionslinie og fyrer 60 medarbejdere. I dag er der 230 medarbejdere på fabrikken, skriver Jydske Vestkysten.

– Det er mange mennesker. Men baggrunden er, at vi har investeret i vores fabrik i Doense ved Hobro, siger teknisk direktør i Rockwool Scandinavia, Klaus Hovmøller, til avisen.

Produktionen fra den linie, der nedlægges i Vamdrup, produceres fremover i Doense.

I løbet af næste uge sættes der navne på de medarbejdere, der mister sit arbejde.

Powered by Labrador CMS