Rocksanger sprøjter sig med slangegift – nu skal han hjælpe videnskaben

Britiske Steve Ludwins 25-årige eksperiment med slangegift har givet ham antistoffer, der kan hjælpe forskningen. Men det er et mirakel, at han er i live, siger danske forskere.

– Københavns Universitet vil absolut og på ingen måde nogensinde opfordre nogen til at gøre som Steve, slår forsker fast. Arkivfoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

I 25 år har den britiske rockguitarist og –sanger Steve Ludwin ugentligt injiceret sig selv med gift fra nogle af verdens giftigste slanger.
Han mener selv, at injiceringen booster hans immunforsvar og holder ham ung.

Disse påstande er der intet videnskabeligt belæg for, og der hersker ingen tvivl om, at Ludwins hobby er livsfarlig. Men samtidig udgør den en fuldstændig unik forskningsmulighed, skriver Videnskab.dk.

– Med Steves hjælp har vi nu et helt unikt, skræddersyet bibliotek til at finde neutraliserende humane antistoffer mod slangetoksinerne, siger Brian Lohse, der er lektor i kemisk og molekylær biologi på Københavns Universitet. Han står i spidsen for projektet Anti-Venom Venture, der nu har lavet et bibliotek over Steve Ludwins antistoffer.

Det nye bibliotek indeholder kopier af Steve Ludwins antistoffer og er blevet udarbejdet af forskere fra Københavns Universitet.
Nu skal det stå sin prøve: Biblioteket skal screenes og vil forhåbentlig afsløre antistoffer, som er så effektive imod enkelte giftstoffer, at de en dag vil kunne bruges til at udvikle bedre modgift mod slangegift.

– Chancen for at hive effektive antistoffer ud af sådan en person er væsentligt større, end den ville være fra nogen, som aldrig er blevet bidt. Hans immunforsvar er virkelig en guldmine, lyder det fra lektor Simon Glerup, som arbejder ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og ikke er involveret i projektet.

Normal metode

Biblioteket med Ludwins antistoffer er et såkaldt biomolekylært bibliotek. Det er langt fra en ny opfindelse – konceptet blev opfundet i 1980’erne og har siden da revolutioneret den moderne medicin, fortæller Simon Glerup.

– Rigtig meget af den moderne medicin, der laves af antistoffer i dag, er lavet på den måde: Kræftmedicin, gigtmedicin, hjertemedicin. Det kræver selvfølgelig noget arbejde, men det, der er fuldstændig specielt ved det her bibliotek, er, at de har fundet sådan en fyr at lave det på.

Med Steves DNA slipper man strengt taget for at gætte sig frem; hans immunforsvar har helt sikkert oparbejdet en respons til det konstante pres, det er blevet udsat for gennem så lang tid.

Ambivalente forskere

Det står mere eller mindre hen i det uvisse, hvorfor Steve Ludwin egentlig kastede sig over sin hasarderede praksis, men det er til gengæld sikkert, at hans foretagende udgør en meget ambivalent chance for forskerne.

På den ene side får de formentlig aldrig lignende mulighed igen: Ludwins antistoffer udgør i dag et unikt katalog, som forskerne ellers ikke ville have haft adgang til.

På den anden side ønsker de ingenlunde at give indtryk af at støtte op om selv-immuniserings-projektet eller opfordre andre til at følge Ludwins livsfarlige eksempel, understreger Brian Lohse.

– At han har gjort det her og overlevet så længe er nærmest et mirakel. Man kan ikke bare få lever- og knogleskader, man kan dø af det. Københavns Universitet vil absolut og på ingen måde nogensinde opfordre nogen til at gøre som Steve, slutter Brian Lohse.

Læs også disse historier på Videnskab.dk:

Røg og alkohol kædet sammen med et gammelt ydre

Din stemme gør ingen forskel, så hvorfor stemmer vi?

Powered by Labrador CMS