Robotter tvinger os ind i andre brancher

Mange jobs bliver overtaget af robotter i løbet af de næste 20 år

Op mod 730.000 bankrådgivere, receptionister, kontorfolk, butiksassistenter, fængselsbetjente og taxachauffører må forberede sig på at se deres job blive overtaget af robotter, computerteknik og maskiner i løbet af de næste 20 år.

Det viser en ny undersøgelse ifølge Politiken.

Men der er ingen grund til panik, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer, som er professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet. For det, der sker, er, at de, der bliver overflødige, i stedet bruger deres kompetencer i andre brancher, forklarer han:

»Tag for eksempel landbruget. Der var engang rigtig mange ansatte, indtil det blev automatiseret. Nu er de folk så blevet ansat i andre sektorer, og det er også det, der vil ske nu,« siger han.

»Det afgørende i forhold til stabiliteten er, hvor hurtigt forandringen sker. Hvis den sker meget hurtigt, er det selvfølgelig sværere for arbejdsmarkedet at tilpasse sig,« tilføjer han.

Professor Niels Westergård-Nielsen fra Institut for International Økonomi og Ledelse ved CBS har undersøgt, hvad der skete med tekstilindustrien, efterhånden som de danske arbejdspladser blev outsourcet og svandt ind fra godt 80.000 til cirka 13.000. Også han peger på omfordeling af arbejdskraft som en naturlig del af arbejdsnedlæggelser:

»Det handler tilsyneladende ikke så meget om efteruddannelse, som vi troede. Inden vi gik i gang med undersøgelsen, troede vi, at de her mennesker var endt i det offentlige som eksempelvis plejere og hjemmehjælpere, eftersom det jo i høj grad var kvinder – syersker. Men det gjorde de ikke,« fortæller han.

I stedet viste det sig, at de tekstilvirksomheder, der endnu var åbne, overtog den arbejdskraft, der var blevet ledig andre steder. Virksomhederne holdt samtidig op med at ansætte unge, og det betød, at blandt de unge, som ville have været begyndt i branchen, steg tilgangen til gymnasiet.

»Når der sker nedlæggelser af job, sker der det, at folk fordeler sig. Og sådan vil det også gå med de brancher, der er udsatte i dag,« siger han.

Han anerkender, at 730.000 er mange stillinger, men påpeger også, at der alene inden for den private sektor er omkring 200.000 danskere, der skifter job hvert år.

Dog kan det blive et problem, hvis den nuværende mangel på jobskabelse fortsætter, vurderer Niels Westergård-Nielsen. Og derfor skal den overordnede økonomiske politik være bedre til at skabe job, end det er tilfældet i øjeblikket. Det er udfordringen, mener han.

Men generelt skal man se den teknologiske udvikling som en mulighed for at skabe større værdi i samfundet, mener arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer og understreger, at der ikke er grund til at frygte forandringen:

»Vi har en relativt veluddannet arbejdsstyrke og et relativt fleksibelt arbejdsmarked og let adgang til uddannelse og videreuddannelse. Så rammevilkårene er til stede for, at Danmark kan omstille sig til den teknologiske udvikling, der sker,« siger han.

Hos LO hilser man også udviklingen velkommen. Den kræver dog, at man opprioriterer uddannelsesindsatsen, mener arbejdsmarkeds- og uddannelsessekretær Ejner K. Holst:

»Vi skal have løftet de ufaglærte til et faglært niveau og de faglærte til et videregående niveau. Det er vigtigt, at de er klar til at tage nye job i tide, sådan at vi ikke kommer til at stå med en stor gruppe, der er faldet af toget,« siger han.

Undersøgelsen er baseret på metoderne i en stor britisk undersøgelse. Tænketanken Kraka, LO og HK har overført undersøgelsen og dens metoder til danske forhold.