Robinson-deltager røg ud: Rørt til tårer
Hun var dybt berørt, da afgørelsen faldt i Ø-rådet.
Mandag aften blev det Sofie, der måtte forlade Robinson Ekspeditionen.
Det skriver Kendte.dk.
Det var en meget berørt Sofie efter afgørelsen i Ø-rådet:
– Jeg er ked af, at det er mig, der ryger ud. Mit mål har fra starten været, at jeg skulle nå finalen, fortæller Sofie til Kendte.dk.
Sofie: -Et grimt spil
Hun mener også, at hun blev rørt på grund af en slags forløsning:
– Jeg synes spillet har udviklet sig til et grimt spil. Flemming, som stjæler olien fra os, vil ikke bekende kulør og spillet er bare blevet ubehageligt. Jeg føler, at jeg får mig selv med i behold gennem hele spillet. Men jeg er da meget ked af, at jeg ryger ud nu, siger Sofie til Kendte.dk.
Det kom ikke bag på Sofie, at det var hende der røg ud i mandagens afsnit af Robinson Ekspeditionen:
– Jeg vidste godt, at det var mig, der røg. Jeg tabte dysten og Mads også havde en ekstra stemme på sig (han tabte dødskampen, red.), så vidste jeg at jeg ville ryge, forklarer Sofie.
Hvem mener du er en værdig Robinson-vinder?
– Drengene har ikke vist sig fra den gode side. Men måske Endri, Isabella eller Marlene, slutter Sofie.
Du kan se Robinson Ekspeditionen hver mandag klokken 20 på TV3.