Robert Hansen igen anmeldt for vold
Det skulle angiveligt være gået ud over ekskæresten og mindst en person yderligere
Skuespilleren Robert Hansen er blevet anmeldt for vold mod sin ekskæreste, Nynne Larsen, og minimum én anden person.
Det oplyser kilder til Se og Hør.
I Spanien
Volden skal blandt andet have fundet sted i Spanien under en ferie sidste år, skriver mediet, som også nævner, at Københavns Politi hverken vil be- eller afkræfte, at de har rejst sigtelse mod Robert Hansen.
Det fremgår desuden, at flere personer allerede er blevet afhørt i sagen, mens andre mangler at afgive forklaring.
Politiet rykkede massivt ud
Som Kendte.dk tidligere har skrevet rykkede politiet massivt ud til Robert Hansens adresse på Frederiksberg søndag den 8. maj.
Ved den lejlighed ønskede skuespilleren ikke at udtale sig til pressen.
Om det har noget med sagen et gøre, skal således være usagt.
Robert Hansen er tidligere blevet anmeldt for vold.