Riskærs kvinder er veninder
Den 67-årige iværksætter har seks børn med fem forskellige kvinder, og nu taler de om at holde jul sammen
Klaus Riskær Petersen har børnene Frederik, 33, Christian, 35, Kristoffer, 15, Christopher, 15, Isabella, otte og fireårige Adam med henholdsvis Anne-Mette Riskær, Mette-Marie Thomsen, Jasmin Dalhi, Laura Petersen og Anna Pia Lykke Ring.
Og utroligt nok holder alle mødrene så godt sammen, at de kalder sig veninder.
Det fortalte to af dem, 37-årige Laura Petersen og Anna Pia Lykke Ring, 29 til Kendte.dk ved ’Ladies Affairs’ velgørenhedsgalla onsdag aften på Bernstorff Slot i Gentofte.
– Vi er blevet familie, og så er vi blevet rigtigt gode veninder, sagde Laura Petersen, der som direktør for ’Ladies Affairs’ havde inviteret Riskærs nuværende kæreste, Anna Pia Lykke Ring med som gæst til gallafest og auktion til fordel for sårbare kvinder, spiseforstyrrelse og selvskadede.
– Alle mødrene har et godt forhold til hinanden, holder relationerne vedlige på kryds og tværs, og alle børnene kender hinanden. De er jo søskende, så det er rigtigt vigtigt, at de kommunikerer godt sammen, lød det fra Laura Petersen med Anna Pia på den røde løber.
Overvejer jul sammen
– Vi har ikke holdt jul sammen endnu, men det kommer måske, tilføjede sidstnævnte.
– Det er utroligt vigtigt at vi mødes, taler og støtter hinanden. Det er, når kvinder er bedst, fastslog Laura Petersen, der meddelte offentligheden, at forholdet mellem forældrene var slut, allerede inden barnet overhovedet var kommet til verden. Og til barnedåben af Isabella blev han i øvrigt væk.
Meget korvarig affære
En af de andre mødre, britiske Jasmin Dahli bankede en dag på døren hos en overrasket Riskær, og meddelte, at dette var hans toårige søn Christopher.
Barnet var resultatet af en meget kortvarig affære.
Men alle taler altså godt sammen i dag.