Rikke Møller både stolt og grædefærdig efter bronze

Drømmen om VM-guld brast, men samtidig undgik Rikke Møller Pedersen, hvad hun havde frygtet. Den fjerdeplads, som fik tårerne til at flyde ved OL i London 2012, og som siden har hængt fast i hende som et grimt minde.

Derfor var det en nybagt fynsk bronzevinder, der kort efter sit skuffende finaleheat havde svært ved at finde en passende grimmasse til bronzen, som hun utroligt nok må dele med to svømmere, der kom ind i nøjagtig samme tid som danskeren.

»Jeg er glad for bronzen, men jeg vil også gerne være verdens hurtigste en dag – i finalen og ikke kun på papiret,« lød det fra Rikke Møller Pedersen, der leverede både smil og grin, mens hun prøvede at finde en forklaring på finaletiden 2.22,76, som i bedste fald kan beskrives dårlig dag. Tiden er mere end tre sekunder langsommere end verdensrekorden fra VM i Barcelona i 2013.

»Hvad mere kan jeg gøre? Jeg kan også lægge mig ned og græde, og det er der også en del af mig, der har lyst til,« sagde hun og fortalte om en urolig optakt til finaleheatet, der på nogle måder udviklede sig som frygtet. Rikke Møller Pedersen førte finalen de 150 meter, men så gik hun ned. Og var en hundrededel fra at tabe en podieplacering i dybet.

»Jeg har kæmpet en utrolig hård kamp op til finalen i dag. Jeg har været utrolig nervøs og har netop gået med den der lidt foruroligende tanke om, at måske er du kun 150 meter lige nu,« sagde hun, inden hun udtrykte stolthed over sig selv.

»At jeg tør lægge det fra mig i sidste øjeblik og bare siger ‘nu gør du bare det bedste du kan så længe du kan.’ På den måde er jeg utrolig stolt af mig selv og ja, jeg er da enormt ærgerlig, for jeg er her for at blive verdens hurtigste i finalen.

Vinder af finalen blev japanske Kanako Watanabe.