Rige har det bedst i lande uden fattige

Den gennemsnitlige borger, der bor i et land med stor lighed, er mere tilfreds med livet end den borger, der bor i et land med stor ulighed.

Det er knap så overraskende. Derimod vil det sikkert komme bag på en del, at tilfredsheden med livet også vokser blandt de rigeste jo større lighed, der er i det land, de bor i, skriver Ugebrevet A4.

Det er ikke desto mindre det, som tænketanken Cevea påviser i en ny analyse baseret på tal fra 23 europæiske lande.

Blandt alle landene er Danmark den absolutte topscorer, når det gælder tilfredshed med livet – både i befolkningen som helhed og blandt den rigeste femtedel i forhold til de tilsvarende grupper i de andre lande.

På en skala fra 0 til 10, hvor 10 angiver »særdeles tilfreds«, lander den rigeste femtedels tilfredshed på gennemsnitligt 8,86, mens befolkningen som helhed kommer op på 8,60. I Bulgarien, som er bundskraberen, er de tilsvarende tal 5,76 og 4,27. Bulgarien er også det land i undersøgelsen, som har den største ulighed.

Analysechef i Cevea Frank Skov mener, at undersøgelsens resultat bør mane alle borgerlige krav om skattelettelser for de rigeste og beskæring af overførselsindkomster for de fattigste i jorden. For lighed holder tilsyneladende ikke de rige nede, påpeger han.

»Jeg kan ikke se, hvor der er belæg for ønsket om større ulighed. Skal jeg være ærlig, havde jeg regnet med, at tallene ville vise, at de rigeste ville være gladere, jo lavere skat de kunne slippe med, og jo større uligheden dermed ville være. Men det er vel en understregning af den gamle læresætning om, at penge ikke er alt,« siger han til Ugebrevet A4.

Metodisk har Cevea taget de 23 europæiske lande og først målt, hvor stor ligheden er i de enkelte lande. Det har man gjort efter en model, som EUs statistikkontor, Eurostat, bruger: Den gennemsnitlige indkomst for den rigeste femtedel divideres med den gennemsnitlige indkomst for den fattigste femtedel.

Den lighed er så blevet sammenholdt med, hvor tilfredse borgerne i de enkelte lande er. Tilfredsheden er målt i undersøgelsen »European Social Survey 2012«, hvor borgerne i de europæiske lande blandt andet er blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med livet som helhed, og hvor ofte de har henholdsvis nydt livet og været kede af det i løbet af den seneste uge.

Og sammenholder man de to tal, er der på alle tre parametre en klar tendens: Jo større lighed i et land, desto større tilfredshed er der generelt med livet. Det gælder med livet som helhed og i form af flere glæder og færre sorger. Og den tydelige tendens gælder både befolkningerne som helhed og de rigeste grupper.

Den borgerlig-liberale tænketank, Cepos, har været blandt de forreste i det liberale kor, som i de seneste år har talt for lavere kontanthjælp og dermed større økonomisk ulighed for at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Mads Lundby Hansen har ikke noget at udsætte på Ceveas beregninger. Men han pointerer, at selv om der vises en sammenhæng mellem lighed og lykke, så er det ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng.

»Forskning i lykke har ikke vist nogen sammenhæng mellem lighed og lykke. Lykke hænger i høj grad sammen med, om man har tillid til naboen, til hinanden og indbyrdes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere på arbejdspladsen. Den tillid karakteriserer vores meget homogene og forholdsvis fredelige samfund, og derfor scorer vi altid højt på lykke. Således også her,« siger den liberale cheføkonom til Ugebrevet A4.