Revisor sendt i fængsel for corona-fup

Skal også betale million-bøde

Revisoren lander formentligt i en fængselscelle som denne celle i Statsfængslet ved Horserød. Foto: Ritzau/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En 41-årig revisor kommer nu for alvor til at mærke de særligt hårde straffe for svindel med penge, han har fået som kompensation på grund af corona-pandemien.

Københavns Politi oplyser på Twitter, at revisoren netop har fået en dom på fire års fængsel.

Han er kendt skyldig i at have søgt lønkompensation for 1,5 millioner kroner til ansatte, som aldrig har eksisteret i firmaet.

Revisoren slipper dog ikke kun med en tur bag lås og slå. Han er også blevet idømt en bøde på 4,5 millioner kroner. Samtidig er han blevet fradømt retten til at arbejde som revisor i en periode på fem år.

Folketinget strammede sidste år straffen for at svindle med corona-midler voldsomt. Det skete netop for at forhindre svindel.

Powered by Labrador CMS