Regnen fortsætter
Også søndag kommer til at stå i vandets tegn
Lørdag bød på flere skybrud over Danmark.
Regnen fortsætter søndag, dog med formindsket styrke.
Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
- Der kommer byger i den sydlige del af landet. I løbet af eftermiddagen vil de blive fordelt mere jævnt ud, siger Trine Pedersen, vagtchef ved DMI, til Newsbreak.dk.
Endnu en dag med byger🌦️ Bygerne forventes spredt ud over hele landet. Byger flytter sig først på dagen langsomt, og der er risiko for lokale skybrud i Vest- og Nordjylland⛈️ I eftermiddag kommer der mere skub i bygerne💨 og de passerer hastigt hen over landet🙂 pic.twitter.com/IZMYlysd47
— DMI (@dmidk) August 8, 2021
Der dog stadig - til klokken 14 - et risikovarsel ude for Midt-, Vest- og Nordjylland.
- Men det er ret usikkert, siger Trine Pedersen, der også kan fortælle, at der lørdag i Nordjylland faldt mellem 40 og 50 millimeter vand.
Så galt skal det ikke gå søndag.
Vinden bliver let til frisk fra syd og sydvest - og bygerne vil have en fart, så de ikke vil kaste så meget vand af sig i samme område.
Temperaturerne ligger mellem 18 og 21 grader.
- Under bygerne bliver det koldere, siger vagtchefen.
I nat mellem 12 og 17 grader.
Næste uge
Regnen fortsætter ind i næste uge.
- Vejret bliver dog mere stabilt fra midten af ugen. Men vi skal ikke forvente høj solskin, siger Trine Pedersen.