Reglerne er helt klare for det man må i nødsporet
Alligevel sker det, at folk bruger nødsporet helt forkert.
Reglerne for, hvad man må i nødsporet, er egentlig ganske klare, og alligevel kan politiets betjente nu og da se folk, der giver sig af med det ene og det andet i nødsporet ved danske motorveje, de slet ikke må.
– Anvender man nødsporet uretmæssigt, så er det er en ret alvorlig overtrædelse. Og man kan risikere et klip i kørekortet, fortæller Knud Reinholdt i en artikel, Dr.dk har udgivet.
Her kan man også læse årsagen til, at reglerne er så skrappe, som de nu engang er for opførsel i nødsporet; der skal i så vidt muligt omfang være plads i nødsporet til redningskøretøjer.
– Hvis der er kø på motorvejen, og der er brug for redningskøretøjerne længere fremme, så er det vigtigt, at der er et frit spor til dem, siger Knud Reinholdt til Dr.dk.
Dårlig opførsel i nødsporet kan koste kørekortet
Hvis man bliver fanget i at begå et af de lovbrud, du kan se eksempler på i galleriet, risikerer man et klip i sit kørekort.
Hvis du ikke overholder færdselsreglerne, risikerer du at få frakendt dit kørekort. Frakendelsen kan være enten betinget eller ubetinget. Er frakendelsen betinget, må du stadig køre bil i prøveperioden. Er frakendelsen ubetinget, inddrager politiet dit kørekort, og du må ikke køre bil, før du har generhvervet dit kørekort.