Region Varde Elitesport er Danmarksmestre i speedway
Danmarks 4 bedste Speedwayhold kæmpede onsdag den 14. september 2016 om titlen som Dansk Mester 2016.
Danmarks fire bedste speedwayhold kæmpede onsdag den 14. september 2016 om titlen som Dansk Mester 2016. Det foregik på Varde Motor Arena i Outrup.
Her dystede Region Varde Elitesport, Holsted Tigers, Esbjerg Vikings og Slangerup Speedway Klub. Region Varde Elitesport havde fire matchpoint med ind til matchen, Holsted Tigers havde to matchpoint med, og Esbjerg Vikings en enkelt. Slangerup Speedway Klub havde på forhånd ingen matchpoint med.
Det var en meget tæt match der blev kørt på slaggerne i Outrup, hvor Region Varde vandt med 40 point, Holsted kom på en andenplads med 37 point, mens Esbjerg kom på 3 pladsen med 35 point. Slangerup fik 20 point i alt. Region Varde har nu titlen som Danmarksmestre 2016, en titel der var fortjent.
Startpiger blev fejret
Samtidig med at der blev kørt Superfinale , var der også kåring af årets bedste startpiger 2016, og her var vinderne startpigerne fra Esbjerg. På andenpladsen kom startpigerne fra Fjelsted og på tredjepladsen var det startpigerne fra Holsted.
Region Varde Elitesport stillede op med:
Troy Batchelor, Sam Masters, Mads Korneliussen, Jonas B. Andersen og Mikkel B. Andersen.
Holsted Tigers stillede op med:
Nicki Pedersen, Rasmus Jensen, Bjarne Pedersen, Kasper Lykke Nielsen og Jonas Jeppesen.
Esbjerg Vikings stillede op med:
Niels Kristian Iversen, Mikkel Bech, Rene Bach, Jesper Søgaard og Patrick Hansen.
Slangerup stillede op med: Michael Jepsen Jensen (Liglad), Kenneth Kruse Hansen, Mikkel Michelsen, Nike Lunna og Andreas Lyager.